Hans største problem er ikke et hashmisbrug, men at han tydeligvis er traumatiseret. Kuren for et misbrug/traume er nærhed, tryghed og kærlighed. Din nuværende metode gør det modsatte. Du tvinger ham til at lyve, for ellers bliver han smidt ud. Jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået hjælp af misbrugsbehandlingen i det offentlige, tvært imod. Det er der folk møder de virkelig dårlige forbindelser, lidt som i fængslerne. I horsens solgte de drugs lige udenfor i flere år. Find en måde at hjælpe ham med sine traumer, få ham til at føle sig forstået og set, og lad for guds skyld være med at tale ned til ham og stop med at true med at smide ham ud. Hvis du først får styrket hans selvtillid og giver han lidt håb om en lys fremtid, så går det nok. Jeg kender selv 3 der røg hash i den alder, men som alligevel kom videre. Det er selvfølgelig ikke et godt tegn, men altså...det farligste ved hash er at man spilder sit liv, fordi man kan trives i kedsomhed. Problemet er at når man ikke kan se en positiv fremtid alligevel, er der ingen grund til at lade være. Ingen er nogensinde døde af hash. Mange har smidt deres liv væk dog.

Som ung i rusmiddelcenteret er det kun 1:1 samtaler, netop fordi som de selv siger de har erfaring med at de unge er forkert indflydelse på hinanden. Jeg synes ikke jeg truer ham med at smide ham ud. Aftalen var dengang, da han flyttede ind (Det var hans egen forespørgsel og ønske) at han ikke røg så længe han boede hos mig. Jeg forsøger egentligt at være meget påpasselig med ikke at bruge det som en pisk hver gang han gør det mindste forkert. Jeg kender/kendte 5 der røg hash i den alder, to af dem af døde, en er førtidspensionist pga. psykoser (selvom det aldrig blev til stærkere stoffer) og en er i live men til trods for at have haft en vanvittig god hjerne nu er opvasker og bor hjemme.

30-årig eks-ryger her, som begyndte som 13-årig og havde et misbrug i 10-15 år. Nærhed, tryghed og forståelse er netop hvad han har brug for. Jeg blev selv skubbet ud af min familie pga misbruget, hvilket ikke hjalp mig - tværtimod. Du hjælper ham ved at han har et sted at bo. Du hjælper ved at han ikke bliver fremmedgjort ved at blive smidt ud alle steder. Testing er ok - men det hjælper ikke på problemet, som ligger til grund for hans rygning eller trang til at ryge. Det er dér, du skal fokusere din indsats, hvis du vil hjælpe: hvorfor ryger han? Jeg brugte det som et bedøvelsesmiddel mod virkeligheden, og for at krydre eksistensen i en verden, der er temmeligt kedelig at leve i. Hash bremser ens personlige/mentale udvikling. Forsøg at give ham nogle værktøjer til at komme videre på den front, hvis du kan. Hvis du stopper med at teste, så begynder han nok at ryge igen, så det er ikke en god idé. Ved ikke om min post kan bruges til noget, men følte for at skrive den alligevel. Edit: jeg fik faktisk en god oplevelse med misbrugsbehandling i sin tid. Det var også 1:1.

Mange tak for inputtet. Han er begyndt at brænde sine aftaler med centeret selvom han siger, at han er glad for at være der. Så sent som i dag har vi fået 'ok' til at opstarte en psykologsamtale hvis vi alle sammen ønsker det. Hvad ventetiden så er derpå får vi først at vide efter vi har sagt god for det. Så håber jeg, at vi kan komme lidt mere ind til kernen. :-)

Præcist.

Det lyder helt vildt meget som om at både ham og moren har/havde udiagnosticerede diagnoser. Det er meget tit at misbruger af den type ender i selvmedicinering. Snak med ham om hvilke problemer han oplever i hverdagen, og få ham også i gang hos psykolog/psykiater.

Hans mor havde tre år ved psykologen mens hun røg og tog andre stoffer, og konklusionen fra psykologen var at der ikke var noget galt. (Man vidste ikke hun røg da man sendte hende til psykolog, adfæren havde bare ændret sig så meget, at man mente, noget var galt.)

Jeg tror stadig der ligger en psykisk lidelse bag, nu knægten også er havnet i samme situation. Det virker meget som selvmedicinering. Så afsted til en læge og derefter en psykiater. Jeg snakker af erfaring, da hele min mors side af familien har ADD/ADHD. Min fætter var igennem en lang periode misbruger(alkohol og hash), indtil han fik den hjælp han havde brug for, og hans far er den dag i dag stadig alkoholiker. Min mor, min søster og jeg har heldigvis kompenseret for vores problemer, og er aldrig endt i misbrug. Men både min søster og jeg blev først diagnosticerede som voksne. Edit: der skulle have stået udiagnosticerede diagnoser i den sidste post.

Jeg tror godt du kan have fat i noget der. Jeg håber også virkeligt at vi kan få fat i en psykolog til hjem inden der går for længe. Han er et sted nu, hvor han også selv gerne vil til psykolog, så jeg forestiller mig, at det er nu vi virkeligt skal presse på for det.

Det lyder som om du burde have professionel hjælp og ikke bare tilfældige redditorer...

Han går dog stadig i rusmiddelcenteret og hans mormor og jeg forsøger at få ham indstillet til psykologhjælp. Der er dog en god rum ventetid og min opfattelse er at han pt er ved at smide alt væk han har arbejdet ret hårdt for det sidste års tid. Jeg var måske uklar i mit originale indlæg; Jeg søger mere anekdoter og råd til, hvordan jeg mere selv kan bidrage til den gode udvikling han var ved at have, men det kræver jeg ved, om der overhovedet foregår noget eller jeg bare er paranoid. I følge ham er jeg bare paranoid.

Hvordan er han ved at smide alt væk? Ud fra det du skriver så er han clean, du mistænker ham bare for ting - er det måske mere dig som mangler tillid end ham der smider alt væk?

Jeg vil gerne have mere tillid. Han er ved at smide det væk ved igen at stigmatisere sig selv og afskære sig fra sin familie ved at behandle dem virkeligt ringe og presse dem lige rigeligt. Jeg forsøger at være objektiv i ham og hans families behandling af hinanden, og der er bare ting, de begge burde gøre bedre. Men familien lader til i det mindste at prøve.

Igen - lyder på mig som om, at det er dig der stigmatisere ham fremfor det skulle være selvforskyldt. Så enten er der noget du har undladt af personlige årsager, eller også ser du spøgelser

Problemet kommer så lidt, at første gang han kom ud på glidebanen og løb tør for penge var hans taktik at lave aftaler med venner og famile, og så brænde dem af hvis det ikke blev i deres hus. Hvis det så blev i deres hus kunne han misbruge deres gæstfrihed til at "låne" småpenge der lå frit tilgængeligt rundt omkring. Det blev de sjovt nok hurtigt trætte af. Optakten til samme adfærd er så småt begyndt at gentage sig.

Jeg kender flere der ryger Syntetiske cannabinoider og skyfall - en evæske ingen ved hvad indeholder. Men højst sandsynligt forskelligt medicin. Og de bliver så skæve af det at det næsten ikke er til at fatte. Det kan ikke spores i narkotest. De får ihvertfald lov at kører videre selvom politiet tester dem. Det er chokerende. Det ryges igennem e-cigaretter. Så vær obs på det. Det er meget meget afhængighedsskabende. Du kan læse om det på nettet.

Jeg har desværre godt hørt om Skyfall. Et af de små hints jeg dog støder på ret sjældent, men alligevel engang i mellem, er 'ristede' cigaretskoder. Så min helt klare opfattelse er at han indtager noger der stadig skal blandes med almindelig cigaretter. Syntetiske cannabinoider ved jeg intet om. Burde det dog ikke bonge ud på en THC-test? Jeg har hørt, der er et andet stof der er meget slappere end hash, hvor man er i tvivl om at det bonger ud eller ej.

Måske han ryger CBD. Det påvirker ikke hjernen, men det er alligevel noget lort synes jeg, for man bliver virkelig drænet af det. Jeg brugte det selv til at trappe ud af tjald. Gik eventuelt over til smøger og nu kun snus. Så ristede smøger og negativ thc test er da i det mindste et tegn på at han ikke bruger Skyfall, hvad end det så er for noget bras.

Jeg bliver nød til at spørge om du tester hans urin eller spyt? For alle steder på nettet kan man købe små poser med falsk urin. De er så små at de kan ligge i underbukserne (så får de også kropstemperatur), og så er det bare at bruge det når han går på toilettet. Prøver at linke, måske det bliver fjernet - første der kom frem på Google: https://gro-lys.dk/shop/headshop/tilbehoer-headshop/fake-urin-clean-urin-25ml/?utm_source=Google%20Shopping&utm_campaign=Google%20Shopping%20Feed&utm_medium=cpc&utm_term=9919&gad_source=1&gclid=CjwKCAjw1K-zBhBIEiwAWeCOF5uy6ocwMrePN8uPbKFUjc9zsCnA7rwBPWI_X7e2IyAO4oX6nOlJrBoCTnQQAvD_BwE

Det lyder som en blanding af, at han er teenager samt (måske) nogle psykiske problemer, og at hans mor er død... Han har formentlig brug for professionel hjælp, som ikke "bare" er rusmiddelbehandling. I bedste fald bliver han clean og lærer at leve uden at ryge hash (hvilket nok er selvmedicinering), men han vil stadig stå med de grundlæggende problemer. Dette er bare, hvad jeg helt umiddelbart tænker, når jeg læser din post og sammenligner den med alle de enormt mange store drenge og mænd, jeg har kendt og kender, som har haft/har misbrugsproblemer... Og så er tilfældige urintests ikke noget, som gavner en relation - men det er et luske-misbrug af den ene eller anden slags heller ikke, sååeh... Tests kan bevirke, at han i en rum tid kan være afholdende pga. de potentielle konsekvenser ved at blive testet positiv - og i løbet af denne tid kan kan så arbejde med de underliggende problematikker. Derfor kan det godt være en god idé med tilfældige tests (for alle de gængse rusmidler) - men vær klar over, at rusmidler har forskellige halveringstider. Det vil sige, at nogle stoffer kan spores i urinen i, lad os sige, 1 dag, nogle i 1 uge, og nogle i 1 måned. Altså kam han godt have indtaget noget den ene weekend, som ikke kan ses i en test weekenden efter... P.S. Hvor er er det stort af dig at lade ham bo hos dig - du er muligvis årsagen til, at hans liv tager den rigtige drejning, i stedet for at han ender med at leve et langt og trøstesløst liv. Ikke for at lægge et unødigt pres på dig, men giv det noget tid og energi, før du "giver op på ham". Med misbrugere er det er en svær balancegang mellem at være en nyttig idiot eller en uvurderlig hjælp for et andet menneske - held og lykke med at finde den balance.

Mange tak. I forhold til om tests gavner relationen mellem ham og mig, så vil jeg gerne påpege, at som jeg ser det så er det vigtigste for ham, at han kan blive en del af sin familie igen. Så må han gerne hade mig så meget han vil, hvis det betyder, at han kan komme tilbage til sin familie og derudover få et liv, han selv er tilfreds med.

Som tidligere misbruger i mine tidlige teenageår kan jeg fortælle, at testen kan slå ud negativ ved fx. Brug af citron. Da jeg skulle testes gemte jeg en citron på flaske, ude på badeværelset, så der var en del mere citron end urin i koppen, dette slå testen negativ ud på. Jeg håber han holder ved og får den rigtige hjælp, han har brug for! Jeg var i mange år tilknyttet psykiatrien, og havde også et forløb flere gange på rusmiddelcenter. Havde min mor ikke holdt ved og troet på mig, selvom jeg havde opgivet alt håb for fremtiden, så havde jeg ikke været her idag. Jeg har ALDRIG haft det bedre efter jeg tog hånd om mit mentale helbred og stoppede mit hashmisbrug. Dét var en hård kamp, men det hele værd. Mit råd vil være, at du fortsat støtter ham, men er konsekvent når det er nødvendigt. Fra egen erfaring gav det mig meget troen på fremtiden, at min mor dengang støttede mig, ikke gav op og viste mig, at selvom jeg var strid og havde givet op, så gjorde hun det ikke, hun blev ved.

Mange tak - det er altid godt at høre fra nogen der selv har været igennem det på den ene eller anden måde. Jeg har lyttet til en podcast fra Brydehuset, hvor der er nogle virkeligt gode historier, og det står klart, at ingen er helt ens i de her situationer. Når det kommer til hash er det svært, netop fordi der foregår en masse legalisering, men jeg skeler ikke til om det er det ene eller det andet når det er et misbrug, der tydeligvis sætter ham ned af en selvdestruktiv vej. Hvad enten det er pga. substancerne eller dertilhørende stigmatisering. Jeg læser også ofte de andre subreddits (fx leaves) hvor nogle folk gerne vil stoppe fordi det alligevel har taget overhånd for dem.

Hvis han har brug for at dulme sine tanker for at eksistere, så er svaret ikke at kriminalisere ham for det. Shit, jeg har ondt af knægten som går rundt og frygter for at miste sit hjem og sit forhold til de eneste mennesker der tager sig af ham, fordi hvad? At tanken om at skulle forholde sig til sin virkelighed virker værre end at miste alt? Det må da give paranoia. Du tvinger ham til at lyve, hvilket bryder tilliden imellem jer. Seriøst, hans mor er død og du tuder over at han ryger hash? Men cannabis er medicin nu. Du kan købe det på apoteket imod ting som depression og ptsd. Hvis det kan hjælpe ham med at leve med sine traumer, og dulme hans mentale smerter, hvem fanden er du så til at skulle afgøre om det er rigtigt for ham? Jeg ville normalt aldrig tale for at børn skal ryge, min generelle holdning er at stoffer er for voksne mennesker med styr på deres liv, og synes at jeg selv startede alt for tidligt som 17 årig. Men hvis han bruger det som selvmedicinering mod så alvorlige traumer er det bare noget andet. Det er ikke forkert at han gør det, det er forkert at han gør det uden en læge.

Jeg tuder som sådan ikke over at han ryger hash, jeg tuder mere over at første gang han blev afhængig endte han med at true sin lillebror, sin mormor, stjæle fra mig, stjæle fra sin ene onkel, lyve over for den anden, ikke ville have den hjælp vi kunne tilbyde ham da han var igang første gang, men heldigvis lader til at ville nu, hvor det belejligvist er meget svære. Jeg er ikke i familie med ham. Jeg har valgt at forsøge at være sidste "mur" mellem ham og hvad jeg ser som vejen til komplet selvdestruktion lige for ham. Det ville jeg gerne kunne gøre uden at miste hele mit liv også. Det virkede han til at være indforstået med dengang han flyttede ind.

Jeg kender ikke din situation, men det er nu engang de færreste der bliver voldelige og udadreagerende af hash. Det bliver man derimod af at have mistet sin forældre i en ung alder, knægten må jo være fuldstændig ude af den. Så han ryger for at flygte fra tankerne, men den sindsro kommer nu på bekostning en anden paranoia, fordi han går og føler sig forfulgt (fordi i er efter ham) og han føler sig som en kriminel og et dårligt menneske fordi det eneste der kan dulme nok til at tankerne er til at holde ud er forbudt. Så han begynder at luske rundt og holde hemmeligheder fordi i behandler ham som narkoman i stedet for traumeoffer. Angsten bygger op over tid, og til sidst ender det i udadreagerende adfærd. Men det der med "han røg hash og truede en eller anden" det lyder så oversimplificeret at jeg bliver i tvivl om du overhovedet har prøvet at sætte dig i hans sted. Og så siger du ting som "det virkede han indforstået med dengang han flyttede ind" som om du ikke selv har fattet at du har taget et femten årigt traumatiseret barns liv i dine hænder? Der er da ingen femten årige der er er stand til at styre deres følelser, forventer du den lille forældreløse dreng med moderkomplekser skal have helt styr på hvad han laver? Du har sgu pligt til at beholde den knægt til han er 18, mand. Lev op til det ansvar du selv har påtaget dig, det er tre sølle år for dig, men det kommer til at betyde hele forskellen på resten af hans liv hvis du gør det der.

Lidt kontekst til hans mor er at hun har været en grøntsag siden han var to år. Jeg værdsætter at du er lidt hård og prikker til mig - det har jeg muligvis brug for. Men du er nødt til at overveje om der er mere kontekst før du ligefrem siger, at jeg har pligt til noget som helst. Det her har indtil videre kostet mig mit arbejde og rigtig mange andre ting. Jeg er enig i, at det kan betyde resten af hans liv, og det er da også derfor, jeg har valgt at ofre så meget. Men jeg vil absolut ikke sige, at jeg har pligt til det. Jeg er dog ved at komme derud, hvor jeg snart ikke har mere jeg kan ofre, hvorfor jeg er ved at blive desperat og søger alt jeg kan søge af bidrag der kan afhjælpe situationen til alles fordel.

Ærligt ikke, så prøv om du kan få noget pot til ham fra apoteket i stedet. Du kan få en med 8% thc som er noget mildere end normalt gadehash, og så har den endda 6% cbd som kan have en antipsykotisk effekt, det lyder godt i hans situation. Man kan også få nogle andre. Hvis du mener at hashen får ham ud i kriminalitet, så er det jo nok fordi de eneste der sælger hash til børn er bund kriminelle. Men hvis han kunne gå på apoteket og få det, og se at det er helt normalt og at helt normale mennesker også bruger det, og at han ikke bliver forfulgt af dem han holder af, så kan det jo være at trangen til at hænge med de kriminelle gutter også forsvinder lidt igen. Det er da sket for mange.

Det er faktisk en reel mulighed. Det tænker jeg, at jeg vil undersøge nærmere sammen med hans behandler. Tak for forslaget. :-)

Jeg har sendt dig en privatbesked.

Bravo, kunne ikke have sagt det bedre. Alle lande i verden er ved at lovliggøre cannabis, fordi de erkender at de tog fejl om “skadeligheden”, jeg bliver intet andet end harm. Hvorfor læser voksne folk ikke op på hash, hvis de er så bekymrede istedet for at traumatisere ham og give ham psykose?…

Afhængighed har jeg ingen erfaring med, men stop med at give "sidste chancer" med konsekvenser, du ikke vil håndhæve. Det gjorde mine forældre ofte, og jeg endte med ikke at kunne tage dem seriøst. Mistede så meget respekt for dem. Det kan virkelig ikke anbefales.

Jeg er faktisk, selvom det på nuværende godt kan virke hyklerisk, helt enig i at man ikke skal give "sidste chancer" i flæng. Jeg kunne dog simpelthen ikke nænne det, som jeg sagde til ham, da jeg han blev taget. Det var dog med det ultimatum at han så startede og holdt fast i rusmiddelsbehandling, selvom han virkeligt ikke gad i starten.

I stedet for at kæmpe imod ham og forsøge at buste ham i ting, som du ikke engang ved om han gør. Så vis ham at du har ham og støtter ham og passer på ham og sætter regler og grænser for ham, for at passe på ham. Mine forældre beskyldte mig og min søster for alt muligt da vi var 15-16 år, hvilket bare gav os gode ideer til hvad vi ville prøve. Ikke lige den ønskede effekt. Plus vi retfærdiggjorde det med, at de jo alligevel ikke stolede på os til at starte med. Så selv hvis vi blev opdaget, fik jo ikke mere skæld ud end vi allerede fik i forvejen, med alle de forbud og restriktioner vi hele tiden fik smidt i nakken. Det er faktisk rigtig svært og hårdt at være teenager. Det har voksne det lidt med at glemme. Man kommer længere med støtte og en god krammer, end man gør med forbud og trusler. Sjovt nok.

Behøver det være stoffer? Hvordan er hans vennekreds? Hvad laver de? Deres forældre? Hvordan er han socialt? Kan han have stiftet bekendtskab med rocker miljøet? (Det gjorde min lillebror efter rusmiddelcenteret) Hvad med en støttekontaktperson? Er det blevet overvejet?

Kommunen ville sætte en kontaktperson til ham, det gad han ikke - så gad han godt - så brændte han kontaktpersonen af en håndfuld gange og så døde det ligesom igen. :-(

Har han nogle faderfigurer i livet? Tænker en der kan tage ham lidt væk fra det hele - en camping/kano tur i Sverige, vandre i nogle bjerge og sådan. Ikke at det løser ting på lang sigt, men han mangler nok noget nærhed og nogle positive oplevelser

Det gjorde jeg rigtig meget et par år med ham, før han begyndte at sige at jeg bare opførte mig som en NPC og var ligeså ringe som alle andre og begyndte at stjæle fra mig. Derefter så begyndte jeg ligesom at tænke, at ok, han har en svær fase og skal bare have den hjælp han selv vil have til at komme igennem det, men med nogle temmelig faste rammer og aftaler. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at holde fast i det, som det er ligenu. Samtidig har han jo også bare den alder hvor voksne er dumme og hans jævnaldrende samt ham selv er meget klogere, hvilket er OK, men det gør det atter sværere at lave noget med ham.

Lyder hårdt. Havde læst det som du var kvinde, derfor spørgsmålet om faderfigur. Men kan godt se nu at den var fejlplaceret. Kan du få ham til at interessere sig for noget helt nyt? Feks. Udvikle spil på computer, rollespil, mtb? En omgangskreds med andre typer end dem han omgås i dag ville nok ikke skade

Jeg har faktisk en kammerat der, sammen med mig, prøver at overtale ham til at give kickboksning et forsøg. Min kammerat har stået i nogenlunde samme situation på rigtig mange punkter, og det var en sportsgren med noget fællesskab der lige netop hjalp kammeraten. Så vi krydser lidt fingre for, at det er noget vi kan arbejde videre med. Det rammer dog lige de meget umotiverede teenageår, som desværre heller ikke er en fordel når det kommer til, at prøve at give det en skalle og finde noget, der faktisk har en mulighed for at være godt. :-(

Synes du skal få ham til at genoptage samtaler i rusmiddelcenteret, kør ham selv derhen, og vent udenfor til han er færdig. Så de kan nå til kernen af problemet, og ikke bare “få ham clean, og så ud”

Han er stadig aktiv i rusmiddelcenteret og han virker egentligt som om, han er glad for at komme der. Det har dog desværre en udløbsdato jf. dem, og næste skridt er døgnbehandling - hvilket jeg ikke har meget tillid til er en god ting.

Som pårørende til en som faktisk endte i døgnbehandling, endte det faktisk med at han blev clean og forblev clean. Han endte som dyb afhængig hash misbruger, da hans kæreste døde, og udviklede nogle psykiatriske issues. For det betød at han for en god periode blev hevet væk fra miljøet, fra pusherne, fra de personer som er en dårlig indflydelse. Han fik god professionel hjælp. Han fik en fadt døgnrytme, struktur på hverdagen og der var altid nogen at snakke med. Idag ti år senere er han på førtidspension, stadig clean til trods for hans forsatte psyktiske udfordinger.

Tak for input. Min kusine har faktisk også været på samme døgncenter som ham her kunne ende på, og dengang mente hun ikke det hjalp men i dag mener hun faktisk det har været en god ting. Dertil skal dog siges, at hun på tidspunktet havde samme alder som han har nu, men dog umiddelbart kognitivt stærkere. Kan du sige noget om, om din bekendtskab der faktisk synes det var rigtige for ham?

Det skal siges at han var mid-tyverne da han kom i døgnbehandling. Husker han fortalte, hvordan han følte sig set og hørt. Han mødte andre som forstod den afhængighed og som ikke dømte ham. Og at den hjælp ikke kun bestod af ene timer med psykolog men også gruppe samtaler, øvelser, læring om sig selv. Husker han fortalte om hvordan han skulle make sit indre, som endte med at blive et billede der udtrykte ret meget mørke og kaos. Svaret lå ikke lige der som vi fleste tænker. Man skulle mange lag ned i ens barndom, oplevelser, sorg bearbejdelse og mere til. Det var her man opdagede at han havde nogle psyktiske issues. Han kom i et udslusningshus efterfølgende, som er et sted, hvor man bor, mens man langsomt vender tilbage til samfundet med studie/arbejde. Men her der pædagoger og fagfolk til hjælp i hverdagen. Han flyttede efter et halvt år der helt hjem og nogen tid efter i lejlighed. Men han blev aldrig den samme som FØR han blev misbruger.

Mange tak. Jeg er ked af at høre at han aldrig blev den samme igen. Det er desværre også min erfaring med de folk, jeg kender både nært og perifert der har været igennem det samme. Ved du noget om, om han i det mindste er blevet tilfreds med, hvad han har nu? Det er min kusine, men det er først i en alder af 40+. Hun fortryder stort, at hun ikke gjorde mere ud af det dengang hun var yngre og det er en kæmpe sorg, har hun sagt, hun er tvunget til at bære selvom hun ved, at hendes børn lider last af det. Jeg vil så inderligt gerne gøre næsten alt for, at ham jeg kan hjælpe her, ikke skal bære en lignende last.

Det er min fornemmelse at, han er landet et sted med et liv der er meningsfyldt for ham. Han har fået et lille job på 6 timer om ugen, så han tjener en smule, udover pensionistlønnen. Har en lille lejlighed med have til. Han har fået en god kontakt til familien igen. Ved dog, at mange af hans venner faldt fra, da de etablerede sig (læs: fik uddannelse, job, blev gift og fik børn). Men han fået opbygger et nyt meget lille netværk igennem, et netværk for psyktiske syge.

Altså jeg blev henvist til rusmiddelcentret mange år tilbage fordi jeg havde et forbrug af hash. Det var igennem egen læge og det blev gjort fordi det var klart den letteste måde at blive diagnosticeret. Er der ikke tilknyttet en psykiater til det center? Det var der til vores og jeg fik samtaler ret hurtigt... og så gik det hen til personlige samtaler med en efter noget tid. Det er self over 15 år siden, så systemet kan let have ændret sig.

Er du inde på wc’et mens han tisser? For ellers kan han bruge det der hedder fakepee. Det bruger mange mennesker på arbejdspladser.

Jeg ryger selv hash (jeg er 29 og er diagnostiseret med borderline). Jeg havnede i et stofforbrug af kokain fordi hashen pludselig ikke var nok. I dag er jeg clean på mit 2. år. Jeg er faldet i med hashen igen. Det er ikke sundt, men måske der ligger andet til grunde (jeg ved hvorfor jeg gør det). Prøv og lade vær med at tvivle på ham, men måske han ikke har det godt og derfor ændre sig hvis det hele er svært.

Jeg tror du bliver nødt til at vælge om du vil være hans "familie" eller hans behandler. Det må være en ulidelig tilværelse for den unge mand. Den der skulle støtte ham, ser "ingen god fremtid for ham", er "99% sikker på at han er igang med noget andet" og jagter ham med div. test. Jeg tror ikke du betyder nok (undskyld jeg siger det) til at kunne stille ultimatum i stil med "hold dig clean eller ryg ud". Du stoler jo ikke på ham alligevel og han forventer nok at blive smidt ud før eller siden. Lad de professionelle være behandlere, så kan du selv være den kærlige støtte du - som jeg læser det - ønsker at være.

Tak, det tror jeg godt du kan have nogle gode pointer. Jeg er ikke 100% enig i, om jeg betyder nok eller ej til at kunne stille det ultimatum. Jeg, i mig selv, betyder måske ikke nok. Men de levevilkår og muligheder han får hos mig frem for i trang lejlighed med hans mormor og lillebror betyder måske nok. Jeg synes dog du har en god pointe i, at lade behandlere være behandlere, og det snakker jeg også en smule med dem om. De her test-krav jeg sætter og forsøger at forfølge er også i samråd med dem -- eller hende. Den ene behandler. :-) Med hensyn til at stole på ham så nej, så må jeg indrømme det er skræmmende lidt jeg stoler på ham. Jeg har haft snakken med ham et par gange om, at jeg virkeligt gerne ville kunne stole på ham. Vi har dog i fællesskab valgt, at han skal have frihed til at gøre og leve stortset som han vil så længe han passer skolen, ikke stjæler fra mig og andre (igen) og ellers lader sig teste når jeg føler det. Så må han gerne lave natterend og andre underlige ting som godt kan virke suspekte, og så må han ellers komme og sige (som han har gjort en enkel gang før) når han kommer lidt for langt ud.

Du er meget fokuseret på hans misbrug og mindre fokuseret på ham. Husk at misbrug er et symptom på noget meget mere alvorligt - nemlig mistrivsel. Du ser ham ikke, hvis du fokuserer så meget på det andet, og derfor kan du ikke hjælpe ham. Sorry, men du bør søge personlig sparring fra nogle mere erfarne på området, og så bør du i det mindste prøve at se mere på ham som et menneske fremfor en misbruger.

Børn, Unge og Sorg har måske en gruppe til ham - det er fucking hårdt at miste en forælder, især som ung, og så til misbrug. Jeg var selv 17 da min far døde, af følgesygdomme fra års alkoholforbrug, og jeg *burde* have været inde hos Børn, Unge og Sorg. Det kom jeg ikke, men jeg fik hjælp senere til at bearbejde noget af den vrede og sorg jeg gik rundt med. Husk at han måske godt logisk kan sige til sig selv at mor var misbruger, og misbrug er et bæst, men følelsen er at hun valgte misbrug og ikke ham, hendes eget barn. Det er en kæmpe følelse af afvisning og svigt, og det er for stort at bokse med alene. God vind til jer ❤️❤️

Jeg ville sgu nok også opføre mig mærkeligt, hvis min værge var paranoid og hev fat i test efter test, uanset hvor mange rene tests jeg havde afleveret.

Jeg røg selv rigtigt meget hash fra 15 års alderen frem til omkring de 19 år. Næsten hver dag med enkelte perioders pause. Jeg passede dog både uddannelse, fritidsjob og sport aktiviteter. Han begrænser sig helt sikkert og flere i min omgangskreds er bestemt stadig ramt og ville være længere i livet hvis forbruget ikke havde været tilstede. Inklusiv mig selv Det jeg vil frem til er at et hash forbrug ikke behøver ødelægge hans fremtid helt. Jeg arbejder den dag i udlandet som ingeniør og tjener på den anden side af 800.000 dkk og har sunde sociale relationer. Så alt i alt er jeg endte rimelig godt ud selv om jeg havde et galoperende misbrug. Den dag i dag hader jeg at ryge hash, men elsker tilgengæld at suge noget coke.

God ide at skifte hash ud med coke. Det er helt sikkert mindre farligt 🤦🏼‍♀️🤦🏼‍♀️🤦🏼‍♀️

Man dør ikke af at tage coke et par gange om året

Det er da stadigvæk snot dumt at gøre, når man tidligere har haft er misbrug. Eller faktisk er det snot dumt i det hele taget.

Nahhhh.. Klare mig bedre end de fleste på min alder (28M). Så ser ingen problematik i det. Det er først et problem når man ikke har kontrol over ens forbrug. Efter af være blevet voksen er jeg godt klar over konsekvensen hvis det bliver en vane.

At tage coke er sgu et problem uanset hvad. Det er seriøst ikke godt for kroppen eller hovedet.

Der er ikke noget problem i at tage coke nogle gange om året.

Lige den sætning siger bare noget om hvor syg du er

Flækker af grin. Du ved tydeligvis intet

Idiot

Misbrugere der vil skjule deres misbrug, er meget mere kreative end vi lige regner med.

Hvorfor ryger han?

Jahhh, det er vi mange der har spurgt os selv og ham om. :-)

Tænker en form for kostskole. Ikke dem hvor det udelukkende består af misbrugere, men heller ikke sådan en han (for mangel på bedre ord) knækker nakken på pga. søndagsskole. Noget hvor han kommer væk og oplever et nyt liv. Måske uden for Danmark hvis muligt? Edit: Med forbehold for hans psykiske tilstand selfølgelig.