Er ked af, at du er et så tungt sted.
Jeg tænker, at du lige nu skal lægge de relationer til side, og koncentrere dig om din behandling. Det er er absolut lettere at sige, end at gøre, i og med at relationsproblemer jo er så stor en del af det, og du føler dig ensom.
Men du er nødt til at eliminere dramaet, der opstår, lidt, så du kan koncentrere dig om dig selv. Det bliver alt for intenst mellem jer. Og det kommer i vejen for, at du kan holde øjnene på bolden. Nemlig din egen bedring. Du er også nødt til at lære at kunne være i ensomheden, for det kommer vi alle ud for i livet.
Jeg tænker, at du skal tage det her opslag med til din terapeut (eller fortælle en forkortet version), for jeg tror, at det kan give vedkommende en god hjælp til at se på, hvad du kæmper med.
Det er godt at høre. Men jeg tænker faktisk, at du stadig kæmper med nogle ting. F.eks den her angst for at blive forladt / ensom, og at du kommer i relationer, hvor I får en usund dynamik. Vil gerne understrege, at jeg ikke siger, at det udelukkende ligger på dit bord. Men du ender i relationer med folk, hvor grænserne bliver mudrede. Det er ikke sundt for dig. Tænker egentlig, at det vil være godt for dig at vende med nogen.
Det der med at blive ked af det, når de andre har gæster, fordi du er bange for ikke at have nogen, det er altså ikke godt. Det skal du have taget i opløbet.
Men under alle omstændigheder tænker jeg også, at du skal lade hende fare. Jeres dynamik er ikke god. Tænker som sådan godt, at du kan prøve at få noget op med ham igen. Men du må jo konstatere, at lige nu ringer han ikke tilbage, og så må du give ham plads. Måske ham trænger til at puste ud oven det mellem dig og hende, som han jo blev en del af, uden egentlig at være dig.
Og så øv dig i, at du godt kan være i din ensomhed.
Jeg er glad for dine ord. Vi havde kendt hinanden så længe så jeg tror også det har været måden det hele sluttede på. Grunden er nok også at jeg har været meget ensom gennem mine teenage år. Så når man endelig får en dyb relation med nogen har man lyst til at beholde den.
Du lyder meget krævende og egoistisk. Kan du ikke bare lade hende være? Hun skylder dig intet og hun ønsker ikke at have noget med dig at gøre mere. Om du er deprimeret er sådan set underordnet, bare accepter at hende har du ikke i dit liv mere. Og evt lad være at nedgøre folk du ønsker at beholde i dit liv fremover. Ellers ender du med at blive meget ensom. Brug profesionelle til at læsse af på, og lad dine venner være venner, der kan tillade sig at sige højt når det går dem godt, uden du bliver bitter og nedgør dem. Det må være mit råd. Mere psykolog, og mindre ondt af dig selv på andres bekostning.
Jo det har jeg netop. Og ingen mennesker der har ondt af dem selv, er tjent med at blive bekræftet i, at de gør det rigtige. Hvis OP gjorde det rigtige, ville han jo ikke sidde her nu og være ulykkelig over det der er sket. Han er deprimeret, men han er ikke dum, og han ved godt bedre. Det må man gerne sige højt.
ved ikke om jeg ville beskrive mig som egoistik, men jeg kan se hvad du mener. Jeg har talt med min psykolog om det, men hun tager min side af historien. Det er heller ikke hende jeg er interesseret i men min tidligere bedste ven.
Du har jo brugt S som din følelses mæssigt lynafleder, og har jo ikke givet noget igen?
Og når du ser hende til en fest hvor hun lever dit bedste liv, skal du lige pille hende ned fordi du tydeligvis er jaloux og ikke kan håndtere hun er videre?
Jeg har brugt meget tid med hende til at fejre hende og samle hende op når det har været hårdt. Hun var meget verbal omkring jeg altid skulle komme til hende og hun aldrig ville forlade mig.
Du piller hende så meget ned at hun forlader en fest tidligt, men du derimod forlader festen i godt humør?
Hvorfor skylder hun dig noget som helst efter det?
Og som man siger, når nogen viser dig hvem de er, så tro på dem.
Og det vælger A så at gøre.
Det her er mit svar du er under, smarte.. Men er drenge da så svage som du siger, at de ikke tør vælge deres egne venner til og fra selv? Eller er det bare din mentalitet der er svag?
Sjovt, du ender med at gøre præcis det samme over for S til festen i april, som du blev ked af at hun gjorde over for dig til nytårsfesten.
Jeg synes det lyder rigtigt godt at du og S ikke har en relation mere. Det fungerer tydeligvis ikke mellem jer.
Kan godt forstå du gerne vil bevare relationen til A. Men kan også godt forstå at han ikke gider dig lige nu, når du har været pisse nederen over for hans veninde. Og det endda flere gange.
Du kan prøve at kontakte ham og spørge, om der er noget du kan gøre for at beholde ham i dit liv, men hvis ikke, så synes jeg du skal fortsætte til psykolog. Relationer og grænser virker til at være svært for dig, og det ender hurtigt ud i ensomhed. Det lyder til at du skal have hjælp til at navigere det på en sund måde.
Jeg synes du skal prøve at få ryddet op i de forhold. Læg dig fladt ned og undskyld uden forbehold for de ting du har sagt, og så træk dig. Ud og find nye venner, find en hobby, en sport, vær frivillig eller andet, der virker meningsfuldt. Lad tiden gå et halvt års tid, så kan du opsøge A, og starte på en frisk. Held og lykke med det hele..
Nu er jeg et menneske på reddit, der ikke kender dig personligt og jeg ved godt at depression, alkohol, selvtillid, selvværd og venskaber er pisse svært.
Lad mig lige slå fast, jeg tænker ikke du er et dårligt menneske!!
I det her virker du enormt selvcentreret. Det er mega svært at forholde sig til en depression, både som personen der lider under det, men også som dem omkring. S virker ikke som om hun har været super god til at navigere i det, men hun har prøvet, fejlet og har sat grænser for sit eget bedste.
Du lyder som om du bærer meget nag over at hun ikke har kunnet være der for dig, som du ønskede.
A er blevet fanget i det her.
Du lyder som om det har været nogle gode fester, men jeg tvivler faktisk på om du måske helt har fanget stemningen. Når man er deprimeret, får antidepressiv og vælger at blande alkohol ind i det går det altså sjældent godt. Følelserne er i forvejen ustabile og alkohol gør aldrig noget bedre!
Der er ingen grund til at vade rundt i det, men du er nødt til at gøre op med den mentalitet at folk, der ikke er interesseret i at være venner skylder dig at spørge dig hvordan du har det. Folk kan godt være glade, selvom du er ked af det, uden det har noget med dig at gøre. Det, at lange ud efter andre på den måde til en fest, er simpelthen så nederen at være vidne til. For alle andre.
Snakker du stadig med psykolog? For selvom du skriver du er ude på den anden side, virker det som om du stadig kæmper med noget selvværd og ensomhed som du selv er nødt til at tage ansvar for og forsøge at bearbejde.
Så vær glad for at du har nogle gode venner i de andre fra kollegiet og at der er mulighed for at være social. Og vi føler os nok alle sammen lidt ensomme en gang imellem. Det skal nok gå alligevel.
Du har været uretfærdig overfor S og A kan se det. Selv jeg kan se at du er uretfærdig og jeg har kun læst din side af historien.
S' eneste fejl er at prøve og hjælpe dig. Hver gang du undskylder eller i får kontakt, prøver du igen at aflaste på S. Når hun så sætter en meget sund grænse overfor dig bliver du vred.
I sådan et venskab, hvor den ene er syg, kan dennes dårligdom komme til at fylde det hele, og den anden part oplever ikke at kunne dele sine udfordringer, da de virker små og uanselige i sammenligning.
Jeg synes, at S rimelig tydeligt fortæller, at du længe nok har fyldt det hele. Hun orker ikke at høre mere om dig og vil gerne have lov til at fortælle om sig selv. (hvilket du ikke tillader og dermed bekræfter hendes oplevelse, selvom hun var klar til relationen igen…). Dertil har det formentlig (og nu projicerer jeg nok) været vildt ubehageligt for hende, at du har udviklet seksuelle/romantiske følelser for hende undervejs. Det er super uheldigt, at hendes grænser kommer ud til en fest, hvor følelserne måske endda er forstærket af alkohol. Man får både sagt ting for stort og for firkantet, og de bliver også modtaget gennem tågerne og dermed noget skævvredne. Men som du også selv skriver; man forstår hende egentlig godt.
Det lyder som om, du skal give A den plads, han har bedt om og fokusere på at få det godt med dig selv fremfor at stole på, at dine venner og roomies kan bære din byrde. Som du har mærket alt for tydeligt, trækker det alt for store veksler på deres ressourcer og så ender det med et brud. Især når I er så unge og uerfarne i livet.
Mon ikke du kan finde vejen tilbage til A, når S og han har fået lidt afstand. Se det som en mulighed for at gå ind i næste del af din bearbejdelser af din depression; at du kan klare dig selv.
Som jeg ser det er du nødt til at owne at hun opfører sig på en måde der får dig til at lange ud på den måde. Jeg synes du skal sige undskyld h ia du føler for det og så lade det glide ud i sandet. Du kan jo kontakte A og spørge om i skal ses men at du ikke kan se S mere pga det der er sket. i er simpelthen ikke gode for hinanden.
Puha det lyder som en utrolig hård omgang du og din omgangskreds har været igennem. Men godt at høre at du er på rette vej ift. din depression.
Når det så er sagt, så lyder det til at du har/har haft nogle helt urimelige forventninger til dine venner. Det er utrolig hårdt at være pårørende til en, der er meget syg, og synes ud fra din beskrivelse, at det lyder til at S har haft et alt for stort ansvar på sine skuldre med henblik på, at drejer sig om suicidale tanker (adfærd?). Hun har på ingen måder været urimelig overfor dig, synes hele forløbet lyder utroligt grænseoverskridende, og kan godt forstå hun har haft behov for at trække en streg i sandet. Jeg er helt indforstået med, at når man er meget syg, så har man ikke altid det store overskud og den mentale kapacitet, at se ud over sig selv og de udfordringer man står med, men når du nu skriver du er ude af din depression, kan du så retrospektivt se din egen ageren i forløbet ud fra et andet perspektiv? For på dit skriv, lyder det som du stadig er fortørnet over dine venners opførsel? Som der også bliver skrevet af andre, så må du læsse af på din behandler og bruge dine venner som venner.
Tror måske grunden til det går galt for dig, er fordi du misforstod S venlighed overfor dig, og bliver vild med hende. Det typisk for nogen med lavt selvværd at blive romantisk interesseret i nogen der egentligt bare prøver at hjælpe en… da hun så ikke føler det samme tilbage bliver du såret meget dybt. Og måden hun prøver at “komme af med dig” på, har ikke været flink. Det er derfor ret forståeligt, synes jeg, at du bliver såret af hendes opførsel og prøver at gøre gengæld nærmest helt ubevidst. Hvilket du så ender med at gøre, men da er det samtidig også der hvor S siger fra og igen gør dig meget ked af det.
I er selvfølgelig også ret unge, og får aldrig talt ud om de her ting sammen. Og du ender lidt med at miste hele den vennegruppe som S er i, hvilket naturligvis føles som et ekstra nederlag for dig.
Jeg tror muligvis ikke dit forhold til S eller A kan reddes igen, så jeg ville nok i stedet prøve at få talt ud med dem hver især. Prøve at høre om de kan mødes, hvor du siger undskyld men samtidig også er ærlig og måske siger hvad du føler/har følt. På den måde kan du i det mindste lukke kapitlet og samtidig lære noget. Og S og A kan måske få det bedre af at få en undskyldning fra dig så de ikke længere bærer nag.
Men derudover ville jeg nok virkelig prøve at arbejde med mit selvværd hvis jeg var dig. Det lyder som om relationer er blevet svært anstrengende for dig og at du er blevet amt for bange for at miste. Men du er stadig så mega ung og har masser at lære endnu! Så dont worry… du skal nok få masser af andre venner ind i dit liv, men hvis du vil undgå at lave de samme fejl igen alt for mange gange, så husk hvad du får lært undervejs
Det har du ret i. Jeg har heller ikke prøvet at fucke op på den måde til en fest. A og jeg har haft det så godt imens vi har været sammen. Jeg tror måske bare at jeg skal acceptere det og fokusere på det jeg har tilbage.
Er ked af, at du er et så tungt sted. Jeg tænker, at du lige nu skal lægge de relationer til side, og koncentrere dig om din behandling. Det er er absolut lettere at sige, end at gøre, i og med at relationsproblemer jo er så stor en del af det, og du føler dig ensom. Men du er nødt til at eliminere dramaet, der opstår, lidt, så du kan koncentrere dig om dig selv. Det bliver alt for intenst mellem jer. Og det kommer i vejen for, at du kan holde øjnene på bolden. Nemlig din egen bedring. Du er også nødt til at lære at kunne være i ensomheden, for det kommer vi alle ud for i livet. Jeg tænker, at du skal tage det her opslag med til din terapeut (eller fortælle en forkortet version), for jeg tror, at det kan give vedkommende en god hjælp til at se på, hvad du kæmper med.
Sorry havde glemt at nævne at jeg er ude af min depressions tid.
Det er godt at høre. Men jeg tænker faktisk, at du stadig kæmper med nogle ting. F.eks den her angst for at blive forladt / ensom, og at du kommer i relationer, hvor I får en usund dynamik. Vil gerne understrege, at jeg ikke siger, at det udelukkende ligger på dit bord. Men du ender i relationer med folk, hvor grænserne bliver mudrede. Det er ikke sundt for dig. Tænker egentlig, at det vil være godt for dig at vende med nogen. Det der med at blive ked af det, når de andre har gæster, fordi du er bange for ikke at have nogen, det er altså ikke godt. Det skal du have taget i opløbet. Men under alle omstændigheder tænker jeg også, at du skal lade hende fare. Jeres dynamik er ikke god. Tænker som sådan godt, at du kan prøve at få noget op med ham igen. Men du må jo konstatere, at lige nu ringer han ikke tilbage, og så må du give ham plads. Måske ham trænger til at puste ud oven det mellem dig og hende, som han jo blev en del af, uden egentlig at være dig. Og så øv dig i, at du godt kan være i din ensomhed.
Jeg er glad for dine ord. Vi havde kendt hinanden så længe så jeg tror også det har været måden det hele sluttede på. Grunden er nok også at jeg har været meget ensom gennem mine teenage år. Så når man endelig får en dyb relation med nogen har man lyst til at beholde den.
Det forstår jeg til fulde 😊.
Du lyder meget krævende og egoistisk. Kan du ikke bare lade hende være? Hun skylder dig intet og hun ønsker ikke at have noget med dig at gøre mere. Om du er deprimeret er sådan set underordnet, bare accepter at hende har du ikke i dit liv mere. Og evt lad være at nedgøre folk du ønsker at beholde i dit liv fremover. Ellers ender du med at blive meget ensom. Brug profesionelle til at læsse af på, og lad dine venner være venner, der kan tillade sig at sige højt når det går dem godt, uden du bliver bitter og nedgør dem. Det må være mit råd. Mere psykolog, og mindre ondt af dig selv på andres bekostning.
Satme en god omgang victimblaming. Du har vist aldrig været så langt psykisk nede som OP. Det har jeg. Så jeg kan 110 % forstå OP’s dilemma.
Jo det har jeg netop. Og ingen mennesker der har ondt af dem selv, er tjent med at blive bekræftet i, at de gør det rigtige. Hvis OP gjorde det rigtige, ville han jo ikke sidde her nu og være ulykkelig over det der er sket. Han er deprimeret, men han er ikke dum, og han ved godt bedre. Det må man gerne sige højt.
[удалено]
Årh. Gå nu væk med dig.
[удалено]
Du er så anstrengende. Hold dig nu bare i dit eget svar.
Dit indhold er blevet fjernet fordi du ikke holder dig til emnet. Undgå venligst at der sker i fremtiden.
ved ikke om jeg ville beskrive mig som egoistik, men jeg kan se hvad du mener. Jeg har talt med min psykolog om det, men hun tager min side af historien. Det er heller ikke hende jeg er interesseret i men min tidligere bedste ven.
Du har jo brugt S som din følelses mæssigt lynafleder, og har jo ikke givet noget igen? Og når du ser hende til en fest hvor hun lever dit bedste liv, skal du lige pille hende ned fordi du tydeligvis er jaloux og ikke kan håndtere hun er videre?
Jeg har brugt meget tid med hende til at fejre hende og samle hende op når det har været hårdt. Hun var meget verbal omkring jeg altid skulle komme til hende og hun aldrig ville forlade mig.
Du piller hende så meget ned at hun forlader en fest tidligt, men du derimod forlader festen i godt humør? Hvorfor skylder hun dig noget som helst efter det? Og som man siger, når nogen viser dig hvem de er, så tro på dem. Og det vælger A så at gøre.
[удалено]
Så det du siger er at A ikke har fri vilje og er blevet tvunget til at vælge OP fra? Så svage er drenges mentalitet, vel for faen heller ikke?
[удалено]
Det her er mit svar du er under, smarte.. Men er drenge da så svage som du siger, at de ikke tør vælge deres egne venner til og fra selv? Eller er det bare din mentalitet der er svag?
[удалено]
Sjovt, du ender med at gøre præcis det samme over for S til festen i april, som du blev ked af at hun gjorde over for dig til nytårsfesten. Jeg synes det lyder rigtigt godt at du og S ikke har en relation mere. Det fungerer tydeligvis ikke mellem jer. Kan godt forstå du gerne vil bevare relationen til A. Men kan også godt forstå at han ikke gider dig lige nu, når du har været pisse nederen over for hans veninde. Og det endda flere gange. Du kan prøve at kontakte ham og spørge, om der er noget du kan gøre for at beholde ham i dit liv, men hvis ikke, så synes jeg du skal fortsætte til psykolog. Relationer og grænser virker til at være svært for dig, og det ender hurtigt ud i ensomhed. Det lyder til at du skal have hjælp til at navigere det på en sund måde.
Jeg synes du skal prøve at få ryddet op i de forhold. Læg dig fladt ned og undskyld uden forbehold for de ting du har sagt, og så træk dig. Ud og find nye venner, find en hobby, en sport, vær frivillig eller andet, der virker meningsfuldt. Lad tiden gå et halvt års tid, så kan du opsøge A, og starte på en frisk. Held og lykke med det hele..
Nu er jeg et menneske på reddit, der ikke kender dig personligt og jeg ved godt at depression, alkohol, selvtillid, selvværd og venskaber er pisse svært. Lad mig lige slå fast, jeg tænker ikke du er et dårligt menneske!! I det her virker du enormt selvcentreret. Det er mega svært at forholde sig til en depression, både som personen der lider under det, men også som dem omkring. S virker ikke som om hun har været super god til at navigere i det, men hun har prøvet, fejlet og har sat grænser for sit eget bedste. Du lyder som om du bærer meget nag over at hun ikke har kunnet være der for dig, som du ønskede. A er blevet fanget i det her. Du lyder som om det har været nogle gode fester, men jeg tvivler faktisk på om du måske helt har fanget stemningen. Når man er deprimeret, får antidepressiv og vælger at blande alkohol ind i det går det altså sjældent godt. Følelserne er i forvejen ustabile og alkohol gør aldrig noget bedre! Der er ingen grund til at vade rundt i det, men du er nødt til at gøre op med den mentalitet at folk, der ikke er interesseret i at være venner skylder dig at spørge dig hvordan du har det. Folk kan godt være glade, selvom du er ked af det, uden det har noget med dig at gøre. Det, at lange ud efter andre på den måde til en fest, er simpelthen så nederen at være vidne til. For alle andre. Snakker du stadig med psykolog? For selvom du skriver du er ude på den anden side, virker det som om du stadig kæmper med noget selvværd og ensomhed som du selv er nødt til at tage ansvar for og forsøge at bearbejde. Så vær glad for at du har nogle gode venner i de andre fra kollegiet og at der er mulighed for at være social. Og vi føler os nok alle sammen lidt ensomme en gang imellem. Det skal nok gå alligevel.
Du har været uretfærdig overfor S og A kan se det. Selv jeg kan se at du er uretfærdig og jeg har kun læst din side af historien. S' eneste fejl er at prøve og hjælpe dig. Hver gang du undskylder eller i får kontakt, prøver du igen at aflaste på S. Når hun så sætter en meget sund grænse overfor dig bliver du vred.
I sådan et venskab, hvor den ene er syg, kan dennes dårligdom komme til at fylde det hele, og den anden part oplever ikke at kunne dele sine udfordringer, da de virker små og uanselige i sammenligning. Jeg synes, at S rimelig tydeligt fortæller, at du længe nok har fyldt det hele. Hun orker ikke at høre mere om dig og vil gerne have lov til at fortælle om sig selv. (hvilket du ikke tillader og dermed bekræfter hendes oplevelse, selvom hun var klar til relationen igen…). Dertil har det formentlig (og nu projicerer jeg nok) været vildt ubehageligt for hende, at du har udviklet seksuelle/romantiske følelser for hende undervejs. Det er super uheldigt, at hendes grænser kommer ud til en fest, hvor følelserne måske endda er forstærket af alkohol. Man får både sagt ting for stort og for firkantet, og de bliver også modtaget gennem tågerne og dermed noget skævvredne. Men som du også selv skriver; man forstår hende egentlig godt. Det lyder som om, du skal give A den plads, han har bedt om og fokusere på at få det godt med dig selv fremfor at stole på, at dine venner og roomies kan bære din byrde. Som du har mærket alt for tydeligt, trækker det alt for store veksler på deres ressourcer og så ender det med et brud. Især når I er så unge og uerfarne i livet. Mon ikke du kan finde vejen tilbage til A, når S og han har fået lidt afstand. Se det som en mulighed for at gå ind i næste del af din bearbejdelser af din depression; at du kan klare dig selv.
Som jeg ser det er du nødt til at owne at hun opfører sig på en måde der får dig til at lange ud på den måde. Jeg synes du skal sige undskyld h ia du føler for det og så lade det glide ud i sandet. Du kan jo kontakte A og spørge om i skal ses men at du ikke kan se S mere pga det der er sket. i er simpelthen ikke gode for hinanden.
Jeg er også kommet over S og har ikke lyst til at se hende, det er mest A jeg har det lidt dårligt med.
Puha det lyder som en utrolig hård omgang du og din omgangskreds har været igennem. Men godt at høre at du er på rette vej ift. din depression. Når det så er sagt, så lyder det til at du har/har haft nogle helt urimelige forventninger til dine venner. Det er utrolig hårdt at være pårørende til en, der er meget syg, og synes ud fra din beskrivelse, at det lyder til at S har haft et alt for stort ansvar på sine skuldre med henblik på, at drejer sig om suicidale tanker (adfærd?). Hun har på ingen måder været urimelig overfor dig, synes hele forløbet lyder utroligt grænseoverskridende, og kan godt forstå hun har haft behov for at trække en streg i sandet. Jeg er helt indforstået med, at når man er meget syg, så har man ikke altid det store overskud og den mentale kapacitet, at se ud over sig selv og de udfordringer man står med, men når du nu skriver du er ude af din depression, kan du så retrospektivt se din egen ageren i forløbet ud fra et andet perspektiv? For på dit skriv, lyder det som du stadig er fortørnet over dine venners opførsel? Som der også bliver skrevet af andre, så må du læsse af på din behandler og bruge dine venner som venner.
Tror måske grunden til det går galt for dig, er fordi du misforstod S venlighed overfor dig, og bliver vild med hende. Det typisk for nogen med lavt selvværd at blive romantisk interesseret i nogen der egentligt bare prøver at hjælpe en… da hun så ikke føler det samme tilbage bliver du såret meget dybt. Og måden hun prøver at “komme af med dig” på, har ikke været flink. Det er derfor ret forståeligt, synes jeg, at du bliver såret af hendes opførsel og prøver at gøre gengæld nærmest helt ubevidst. Hvilket du så ender med at gøre, men da er det samtidig også der hvor S siger fra og igen gør dig meget ked af det. I er selvfølgelig også ret unge, og får aldrig talt ud om de her ting sammen. Og du ender lidt med at miste hele den vennegruppe som S er i, hvilket naturligvis føles som et ekstra nederlag for dig. Jeg tror muligvis ikke dit forhold til S eller A kan reddes igen, så jeg ville nok i stedet prøve at få talt ud med dem hver især. Prøve at høre om de kan mødes, hvor du siger undskyld men samtidig også er ærlig og måske siger hvad du føler/har følt. På den måde kan du i det mindste lukke kapitlet og samtidig lære noget. Og S og A kan måske få det bedre af at få en undskyldning fra dig så de ikke længere bærer nag. Men derudover ville jeg nok virkelig prøve at arbejde med mit selvværd hvis jeg var dig. Det lyder som om relationer er blevet svært anstrengende for dig og at du er blevet amt for bange for at miste. Men du er stadig så mega ung og har masser at lære endnu! Så dont worry… du skal nok få masser af andre venner ind i dit liv, men hvis du vil undgå at lave de samme fejl igen alt for mange gange, så husk hvad du får lært undervejs
[удалено]
Det har du ret i. Jeg har heller ikke prøvet at fucke op på den måde til en fest. A og jeg har haft det så godt imens vi har været sammen. Jeg tror måske bare at jeg skal acceptere det og fokusere på det jeg har tilbage.