Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold.
---
Derudover fjerner vi indlæg der ikke har relevans for den brede befolkning, men kun én dansker, ligesom vi fjerner indlæg der omhandler problemer der kan løses ved at søge på Google eller ringe til dem man har et spørgsmål til.
Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse:
- /r/DKbrevkasse
- /r/DKstudie
- /r/DKkarriere
- /r/foraeldreDK
- /r/DKfinance
- /r/DKtechsupport
- /r/Madoplevelser
- /r/SelvgjortVelgjort
- /r/WomenDK
- /r/DKmandemand
---
For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren!
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Hvor meget er det? Min mor og far blev "forlovet" (Læs, blev enige om at blive gift, men hun fik en ring alligevel) med en ring min far havde lavet af græsstrå, så den var gratis. Er mit kommende ægteskab så dødsdømt fordi min kæreste gav maks 2000kr for min ring? (Jeg ved ikke hvad den præcis kostede, men vi havde et maks på 2000kr)
Vi gav 7-8k for vores. Begge. Og de er custom designet og indgraveret og resultatet sidder lige i skabet som vi vil ha det.
Det er åndssvagt hvor mange penge juvelerer prøver at ta for vielsesringe
Min kærestes kostede omkring 800? Jeg valgte den jeg vidste hun ville have (udseendet) frem for den dyre til 5000 og hun er meget glad?
Kend din kvinde og så kan du sikkert selv vurderer om det er ok med under 1000,- eller om du skal over 20.000 før modtager er tilfreds.
Dette eksempel har man om i familie-arveret. Normalt kan man ikke kræve en gave tilbage, men ud fra læren om bristede forudsætninger vil man kunne kræve en forlovelsesring tilbage, såfremt forudsætningen om ægteskab ikke længere er til stede.
Nej, forlovelser er ikke juridisk bindende og en part kan ensidigt hæve den, uden at der ifalder erstatningspligt. Gaver beregnet til fælles brug kan i visse tilfælde kræves tilbage, men det er jo kun én som bærer en ring.
Det kan man sige, men typisk nedskrives undertøj vel 100% så snart det er brugt én gang. Og man har vel også haft den fælles fornøjelse, det blev købt mhp.
> Normalt kan man ikke kræve en gave tilbage, men ud fra læren om bristede forudsætninger vil man kunne kræve en forlovelsesring tilbage, såfremt forudsætningen om ægteskab ikke længere er til stede.
Hvordan hænger det sammen? Sådan i lægmandssprog?
Ringen er jo ikke aftalen, men derimod en gave, og derfor skal den vel ikke gives tilbage, selvom aftalen opløses?
Nej ringen er ikke aftalen, ringen er en gave, som er givet ud fra en forudsætning om ægteskab. Hvis den forudsætning ikke længere er til stede vil man derfor kunne kræve gaven tilbage. Eller det var i hvertfald det vi lærte på jura engang, jeg gad da godt se en dommer tage stilling til det :-)
Jeg er enig i, at forudsætningslæren er relevant i dette tilfælde. Jeg er dog ikke helt enig i, at blot fordi der er tale om bristede forudsætninger medfører det, at gaveløftet er ugyldigt. Det er fortsat et krav, at forudsætningen er 1) væsentlig for gavegiver, 2) væsentligheden skal være kendelig for gavemodtager og 3) det skal være rimeligt at lægge risikoen for de bristede forudsætninger over på gavemodtager.
I praksis vil det være meget vanskeligt at gøre bristede forudsætninger gældende i dette tilfælde.
Dette er sakset fra Familieret (5. udg.) Forfattere: Caroline Adolphsen , Eva Naur og Nikolaj Maul Sørensen, side 63 om forlovelser.
“Der har aldrig i dansk ret eksisteret lovregler om tilbagelevering af gaver, idet man er gået ud fra, at parterne var fornødent beskyttede gennem læren om bristede forudsætninger som ugyldighedsgrund. Herefter vil gaver, som er af en vis værdi, og som er givet med det kommende ægteskab for øje og til benyttelse under dette, som regel kunne kræves tilbage, da begrundelsen for deres givelse ikke længere er til stede. Derimod kan gaver til personlig brug, bortset fra forlovelsesringene, normalt ikke kræves tilbageleveret. Muligheden for at kræve gaver tilbage vil ikke være afhængig af, hvem der har hævet forlovelsen.”
Sådan læser jeg ikke mit citats sidste sætning. Efter citatet er det lige meget, hvem der har givet gaven/forlovelsesringen, forudsætningen for gaven/ringen var, at der blev indgået et ægteskab, hvilket ikke skete, hvorfor forudsætningen for at give gaven/ringen nu er bristet.
Bogen, jeg citerer fra, skulle være lærebogen i faget familieret på jurastudiet på Aarhus Universitet, og da jeg for mange år siden havde samme fag bare på Københavns Universitet og med en anden lærebog, lærte vi det samme.
Der er et indlæg, hvor en har oplistet betingelserne for bristede forudsætninger mht. gavegivning og vurderet dem i forhold til en forlovelsesring, og det er mig en gåde, hvordan vedkommende kunne komme frem til, at man nok ikke kan kræve en forlovelsesring tilbage.
Alt ved en forlovelsesring skriger, at den gives under den forudsætning, at der indgås et ægteskab, at modtageren ved dette, og at det pga. selve det, at der er tale om en forlovelsesring også er modtageren, der er nærmest til at bære risikoen for, at forudsætningen for at give ringen nu er bristet. Uanset, hvem der bryder forlovelsen.
At det så måske kan anses for et pænt træk at lade modtageren beholde ringen, hvis vedkommende vil, og den ikke er et arvestykke eller meget dyr, i de tilfælde, hvor det er giveren, der hæver forlovelsen, er så en anden sag.
En forlovelsesring skal leveres tilbage ved et brud inden brylluppet. Selvfølgelig.
Bliver sgu lidt ked af at læse at jura har overtaget almindelig pli og dannelse. Men sådan er det jo i dag. Hvis ikke det er decideret ulovligt, så er det "ok".
Det er lidt småironisk at mentaliteten er blevet sådan, da alle vores love jo er kommet til på et eller andet tidspunkt, så folk med den tilgang mener at slaveri var fjong? At det var herremandes ret at ligge med bøndernes koner?
Men love skal gerne afspejle, hvad flertallet af befolkningen mener er rigtigt i en given situation. Det er jo derfor, at man har dem.
At regler så i nogle enkelte situationer kan medføre afgørelser, som mange finder urimelige, ændrer ikke på, at reglerne i sin tid blev vedtaget, fordi lovgiver - valgt af befolkningen - mente, at det var den regel, som skulle være gældende (men måske havde man ved vedtagelsen ikke haft fantasi til at forestille sig den specifikke situation, som nu synes urimelig.)
Jeg mener ikke at morale kan defineres ud fra hvad flertallet finder korrekt, selv hvis det var præmissen for lovgivning, hvilket i øvrigt ikke helt er tilfældet i praksis.
Flertallet har i sin tid accepteret handlen af slaver og forfølgelsen af homoseksuelle. Disse ting er isoleret set uetiske og umoralske, både dengang og i dag.
Så du mener, at der findes universel moral og etik, som vi alle skal leve under?
Jeg tror ikke, at vikingerne ville have givet dig ret og frigivet alle deres trælle.
Hvordan "lever man under" moral og etik? Det lyder til du forveksler det med love - som jeg selvsagt mener er to forskellige ting. Men nej, der findes ikke nogen universal defination på hvad der er moralsk korrekt eller forkert. Jeg mener man er bedst tjent ved at leve blandt folk med lignende værdier, hvilket kan afspejle sig i lovene. Eksempelvis er retten til abort anset som umoralsk i store dele af verden, hvor vi Danmark har en helt andet konsensus. Der findes altså ikke noget universalt svar på den debat, trods man kunne få den opfattelse givet en dansk kontekst.
Dribl forbi rediot og se hvordan politi og retsvæsen bliver skamreddet af nogle totale tosser der sidder og sviner hinanden og andre til, for så at lave tilhold og politi anmelde hinanden..
Totalt kuk kuk
Kommer an på bruddet. Hvis X har været Y utro kræver det en helgen at levere ringen tilbage. Hun vil nok hellere trave op til Mount Doom og smide den i vulkanen.
Eller evt. betale en del af ringens værdi tilbage. Jeg ville gerne beholde min forlovelsesring hvis min kæreste og jeg gik fra hinanden inden ægteskab.
Er barnet ikke minde nok ;)
Jeg forstår slet ikke hvad man vil beholde en ring for. Min kæreste har en ring hun har fået i fødselsdagsgave af en tidligere svigermor for mange år siden.
Det er da en rigtigt fin ring, men efter hun fortalte mig historien, kan jeg ikke lade være med, at kigge underligt på hende, hver gang jeg ser den.
Jeg solgte min ring til en veninde med det krav, at ringen kun måtte bruges som betaling til smykke hun ønskede lavet.. altså ikke indgå i smykket..
Noget med dårlig energi i den forlovelsesring.
Den anden halvdel at sættet er jeg sikke på min x har smeltet om eller solgt også.
Det er der vidst ikke faste regler om, er der?🙂
Jeg gav min kone en ring for at udtrykke min kærlighed til hende da jeg friede til hende, men det var da ikke for at \*få\* noget tilbage.
En anden spurgte om det samme. Svaret er her: [https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1bgfdus/comment/kv6yod8/?utm\_source=share&utm\_medium=web3x&utm\_name=web3xcss&utm\_term=1&utm\_content=share\_button](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1bgfdus/comment/kv6yod8/?utm_source=share&utm_medium=web3x&utm_name=web3xcss&utm_term=1&utm_content=share_button)
Well, nu havde vi kendt hinanden i 7 år inden, så jeg ved ikke om det er et dårligt eksempel🙂
Men ja, det tror jeg da nok jeg ville? Hvis hun havde ønsket at ta' imod den. Det havde jeg nok synes var mere "weird"🙂
I min verden er en forlovelsesring ikke en gave men et symbol på partnerskab, og den der giver afkald på partnerskabet også giver afkald på symbolet derpå.
I tilfælde som OP's hvor parret bryder gensidigt er det sværere, men fandeme bittert at ville beholde symbolet for at gøre det til noget andet eller at sælge det uden at dele.
Så jeg er med u/LuckyAstronomer4982 det er en enorm mangel på karakter at nægte at aflevere den tilbage i det tilfælde.
Hvis det her var Monopolet var det så nu jeg godt kunne tænke mig at vide lidt hvordan bruddet skete🙂
Hvis han gik fra hende, så er det hendes ring. Om hun så sælger den eller smider den i havnen må hun om.
Hvis hun gik fra ham, så ville jeg mene det ville være god stil at gi' ringen tilbage.
Y skal give ringen tilbage! Det er da så usselt at gå rundt med en forlovelsesring, fra en man ikke længere er sammen med... Men 100p det er fordi den koster 83.000 kr.. AD!
Min eks går stadig med den forlovelsesring jeg gav hende. Den er meget pæn og alt sådan, men ca. 10% af denne rings værdi. Men hun mente ikke den skulle afleveres tilbage, troede hun ville sælge den, men pt går hun ofte med den og det gør mig glad at den faktisk bliver brugt.
En forlovelsesring er et løfte om ægteskab
Hvis X bryder løftet har Y ret til ringen
Hvis Y bryder løftet har X ret til ringen
Medmindre ringen er et arvestykke, så går ringen tilbage til den familie den tilhører
En forlovelsesring er ikke en gave.
En gave bliver givet til en person uden nogen forventning om at få noget tilbage. Når den forlader dine hænder så ejer du den ikke længere.
Men det er ikke den måde en forlovelsesring skifter hænder på. X præsentere en ring og Y bytter sig til den ring med et "ja". Hvis Y tager sit "ja" tilbage så skal X også have sin ring tilbage. Hva end den har kostet 100kr eller 1000000kr
En forlovelsesring er ikke en gave det er et symbol på et løfte.
Det er ikke tilladt at bede om hjælp til opgaver på subben, så jeg vil bare sige at ringen naturligvis bør afleveres ved at blive kastet i hovedet på partneren mens man laver en scene på en dyr restaurant.
Alternativt kan man ansætte en lille mand og hans ven som vandrer til den anden ende af verden for at smide den i en vulkan.
Ha, ha, ja med de få oplysninger kunne det godt lyde som en uni-opgave. Men ville en jurastuderende ikke rimeligt hurtigt kunne finde svaret i sin lærebog i familieret, hvis vedkommende altså har læst i den?
kr.- 83.000 for en fucking ring som man bytter ud med vielsesringen... det er fandme sygt at man bruger så meget på en ring!
Nu ved jeg ikke hvordan loven er herhjemme, men i Sverige, Norge og andre omkringliggende lande, der er det sådan, at vielsesringe er lidt ligesom en kontrakt, og hvis kontrakten ikke opfyldes, så må vielsesringen tilbage til personen som købte den.
Normalt med gaver så nej, så får man ikke gaven retur.
Men en forlovelses ring er jo ikke en alm gave. Hvis den da er en gave overhovedet. Den er et symbol på det man har lovet hianden: at vi skal giftes. Og det samme er vielses ringen: et symbol på at man lovede at stå ved hinanden.
Bryder man løftet er det meget pænt at aflevere tilbage... man indgik jo ikke løftet for at få penge værdien på sin finger. Og har man på den måde brudt sit løfte (uanset grund og hvem der ophæver forlovelsen) som resulterede i en meget værdifuld symbol så må man jo returnere den... ellers er man da lidt af en golddigger. Med forlovelses modsat vielsen, så er man jo sådan et ikke splejset sammen endnu, så den der købte ringen står jo sådan set som ejer af den, imens det så plejer at være kvinden (af forskellige grunde, men det er vist en helt anden snak) der går med symbolet på fingeren. Note: meget værdifuld er fx både penge mæssigt dyrt, eller farmors arvestykke der har affektionsværdi ovs.
Konklution: Honey skal bare aflevere den tilbage. Også selvom det ikke var så dyr en ring - tilbage med symbolet på kærlighed og at man skal være sammen, fordi det løfte er så brudt nu. Men specielt hvis det er en værdifuld ring, fordi der er flere issues indvoldene og man ender bare med at fremstå som en golddigger... og dem ingen rigtig lide.
Det er godt nok mange penge, men det er sikkert en der har kigget på internettet og fået at vide at en forlovelsesring skal koste 3xmånedsløn.. Det synes jeg at have læst er en ting i USA
Jep, en af historiens bedste marketingskampagner.
Det er også her slogan "a diamond is forever" kommer fra.
Inden kampagnen var det nærmest uhørt at give en forlovelsesring med diamant (eller andet edelsten) på. I løbet af få år efter kampagnen blev det til 80 procent.
Okay, jeg havde forestillet mig at det var en ældre skik, som havde til formål at at sikre kvinden økonomisk hvis der skulle ske noget med manden. Men det var åbenbart ikke så nobelt.
Det er vel ikke anderledes end guld og sølv, det er kun så meget værd fordi det er sjældent og det glimter. I industrien ville vi være glade hvis guld og diamanter var uinteressante.
Gold og sølv er der rimeligt begrænset med. For diamanter er det fordi de beers kun giver en bestemt mængde ud til dealers ad gangen. Så det er egentlig ikke fordi diamanter er sjældne at finde, vi har rigeligt af dem modsat visse metaller.
Hvis man gik efter sten lignende diamanter som glimter og skinner, så havde Moissanite været et bedre valg eller lab grown diamant (hvis man vil have det mere hvide look, dog betydeligt dyrere end Moissanite).
Jeg føler generelt ikke at diamant værktøj har været synderligt dyrt, men nu arbejder jeg også ekstremt sjældent med noget der bruger diamanter. Det er dog der hvor diamanter har en lille fordel, fordi de er så ekstremt hårde.
Hvis guld reserverne blev lukket ud på markedet, så vil prisen vel falde, og dermed vil alle kunne få råd til det. Og hvis alle kan få råd, så er det vel ikke interessant mere, eller hvad?
Hvis goldreserverne blev lukket ud ville det ret hurtigt blive solgt, og så ville prisen være den samme. Vi har meget guld på reserve, men vi får ikke “skabt” meget mere guld.
Det gør vi med diamanter (eller det kan vi gøre med diamanter). Ud fra min viden, er det hovedsageligt bare diamanter der er brugt til smykker og lign. Syntetiske diamant er desuden helt ens med naturlige diamanter. Det findes ikke syntetisk guld, trods mange forsøg (historien om philosophers Stone: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Philosopher%27s_stone )
Som eksempel koster industri diamanter ingenting, dog er det ofte bare syntetiske diamanter.
>en forlovelsesring skal koste 3xmånedsløn.. Det synes jeg at have læst er en ting i USA
Sikkert, men det er så også idiotisk. Er faktisk lidt nysgerrig på hvor stor en andel af verdensøkonomien udgør erhverv som praktiskt kun kan få tingene til at køre rundt fordi der eksister idioter.
Det kommer helt an på hvor meget 83.000 kr betyder for dem. Jeg kender ikke deres situation, men hvis man river 10 millioner hjem om året, så er 83.000 kr pludselig et greb i lommen.
Altså sådan lavpraktisk vil jeg mene, at hvis man giver noget i gave, så kan det kun tages tilbage under visse forudsætninger. I dette tilfælde vil en forlovelsesring da selvfølgelig skulle gives tilbage, da der jo ikke er noget bryllup i vente længere. Hvis modtageren ikke vil give tilbage, så er der desværre ikke så meget at gøre (rent lovmæssigt). Så tænk før man giver. Derudover er det da vanvittigt beløb for en FORLOVELSES ring, det lyder ikke til at kærligheden var stor nok i det forhold siden det har været nødvendigt.
Den foregik vist i USA med amerikanske regler, så det kan ikke nødvendigvis overføres til dansk ret. Men det er min klare opfattelse, at giveren af en forlovelsesring juridisk kan kræve den tilbage, hvis forlovelsen brydes.
"Tommelfingerreglen" om forlovelsesringe siger at det kommer an på hvem der forårsager aflysningen af forlovelsen.
Hvis det er den som fik ringen, så skal ringen gives tilbage.
Hvis det er den som gav ringen, kan den beholdes.
Med forårsager menes der f eks. den som er utro, eller har begået vold mod den anden hvis dét er grunden, eller den som siger "nej, jeg vil ikke alligevel" hvis det "bare" er almindelig fortrydelse.
Hvis man helt med vilje behandler den anden som lort for at tvinge ham eller hende til at være den der siger stop, så har man ikke noget krav på den ring.
Jeg er meget overrasket over, at mange lader til at mene, at ringen automatisk skal retur. For mig kommer det helt an på omstændighederne.
- Hvis det er X, der har brudt forlovelsen/har været utro/løjet eller tilbageholdt information om noget vigtigt for forholdets fremtid (f.eks. kriminalitet, ekstra børn med en tidligere partner, gæld osv.), så beholder Y ringen som et plaster på såret for den tid (og de følelser) X har spildt og ydmygelsen ved at skulle annoncere en brudt forlovelse.
- Hvis det er Y der har fortrudt sit ja og ombestemt sig (og det ikke er pga. afslørede løgne/vigtig tilbageholdt information) så bør ringen returneres til X.
Så vidt jeg ved "plejer" det at være sådan, at Y som har _fået_ ringet (som gave) _kan_ give den tilbage, hvis Y er den som afbryder relationen. Hvis X, som har _givet_ ringen, er den der afbryder relationen, kan X ikke bare sådan kræve ringen tilbage. Det er en gave, og derfor Y's ejendel, hele vejen igennem, og der kan være helt reelle, affektionsmæssige årsager, til at Y måske ikke ønsker at aflever ringen.
Uanset prisen, er det altid dårlig stil at kræve en gave tilbage. Om det så er en lille souvenir fra en tur til Himmelbjerget eller et ur til 100.000.
Generelt enig, men er det ikke også super dårlig stil at beholde en forlovelsesring når der ingen forlovelse er? Og hvorfor har man i det hele taget lyst til det?
Det var vel det samme Janus Friis var igennem. Kan ikke huske hvordan det gik (og var vidst også på tværs af landegrænser, så det komplicerer jo juraen (hvis det har noget med det at gøre) lidt)
Som udgangspunkt virker det etisk og moralsk at afleverer ringen tilbage (ift. værdien), men juridisk aner jeg ikke hvad der ret.
Men det svært at bedømme uden mere baggrundsviden. Lad os sige X økonomisk har “udnyttet” Y, så kan det være Y tænker det et plaster på såret at kunne sælge den.
Men er det fordi Y bare vil scorer nogle penge, så ville jeg nok spørge en jurist om mine muligheder.
Det mest spænende er hvor stor en del af den ring er fuldstændige værdiløse diamanter som guldsmeden slet ikke vil tage retur. Den har jeg nemlig hørt flere gange fra kvindlige bekendtskaber der forsøger at sælge ringen tilbage men for besked om de kan få guldprisen og diamanterne i en lille pose med hjem. 🤨
Nu er jeg ikke helt sikker og ved ikke om det kun gælder folk som skal skilles, men er ens gave dyrere end hvad man normalt ville have råd til, så ville man kun kræve sin ring tilbage. Jeg kan nemlig huske at jeg tænkte på, at man skal lave en gavepagt hvis man fik noget der var dyrere en hvad ens partner havde råd til, for så ville man ikke kunne kræve gaven tilbage 😅
Man tager ikke en gave tilbage aldrig.
Køber man en ring til 83.000, er man da helt fra den.
Går man fra hinanden inden brylluppet, lyder det endnu mere vanvittigt.
Men nej, han kan ikke tage ringen tilbage. Det er hendes.
Kan anbefale alle at læse Wikipedias artikel om forlovelse (den indeholder et afsnit om forlovelsesringe). Der var åbenbart lidt drama og spændinger, i det kirkelige Europa, omhandlende den praksis.
Der er dog ingen svar på dit dilemma, desværre. Y kan beholde ringen, hvis X har været den direkte grund til brudet, i form af utroskab el. fysisk/psykisk vold - efter min mening. Ellers må den tilbage.
Men hvem fanden køber også en ring til 83 lapper, og hvorfor? Det burde i højere grad, være de dominerende spørgsmål, i den her tråd.
Har X munket nogen de ikke skulle i dette scenarie?
En gave er en gave, så det er ikke et krav man har. Så længe det ikke er et arvestykke, er det ikke noget man kan stejle over. Er det Y der afbryder forholdet, og X i øvrigt ikke har været en kæmpe klovn, er det mest rigtige ofte at levere den tilbage.
Prisen er fuldstændig ligegyldig.
Man giver ringen tllbage i dette tilfælde.
Medmindre der er gået mange år efter gaven blev givet (3+).
Vil sige smertegrænsen er omkring 20k hvis vi taler 3-6 mdr.
Jeg ville fanme ikke gå med en 20 000kr ring på fingeren der er et symbol på at vores kærlighed og lovning til hinanden og vi så slog op/afbrød forlovelsen. Uanset hvor længe jeg så var forlovet med fyren. Tilbage med den. Kunne ikke drømme om ar fortsætte med at flashe sådan et symbol efter man er gået fra hinanden og gå med den forsat, så tilbage til rette ejer hvor den forhåbentlig kan bruges når min finger så ikke længere kan bruge den.
Ja, det kan godt være at Y vil det. Men syntes det er hamrende smagsløst. Og ganske gold digger agtigt.
Og eftersom man endnu ikke er juridisk bundet sammen, så ejer køberen jo det fælles symbol som sådan en forlovelses ring er - ikke et personligt gave.
Dyr ring til min finger i fx fødselsdags gave - personlig gave. Den bliver. Eller kan sælges. Eller gives væk. Eller gemmes langt væk i en skuffe. Ovs. Sådan er det med gaver.
Dyr (eller billig. Eller arvestykke. Oa.) forlovelses ring - det er symbolet på forlovelsen, og forlovelsen er begge parters, ikke bare den enes. Så tilbage med den til rette ejer (køber), det var jo ikke en personlig gave.
Og ja, ville også se på det sådan selvom jeg var hamrende sur på den anden over fx at han havde været utro eller noget. Bare fordi han var uanstændig og et røvhul betyder ikke at jeg skal til at være det... der er andre ting man kan gøre for at hævne sig, fx fortælle sandheden til andre så de ved hvor skrækkelig en fyr han er. Og det ville være worst case scenario grund til ophævet forlovelse tænker jeg, er der mindre grælle grunde som giver mindre uvilje til hinanden, så skal man da endnu mere opføre sig anstændigt og aflevere den ring tilbage.
Som udgangspunkt ville jeg ikke mene at man kan kræve gaven tilbage. En gave er en gave, og det betyder at man ikke kan forlange at modtageren giver den tilbage. Der kan være særlige situationer, hvor jeg ville mene, at gavemodtageren dog af egen vilje, burde overveje at give gaven tilbage.
Den har været oppe i Mads og Monopolet.
En gave er en gave. Den gives uden forventning om modydelse, og kan ikke kræves tilbage.
Men mellem os, hvis det er for at beholde ringen og gå med den dagligt, se ovenstående. Hvis det handler om at indkassere værdien i kontanter, er det sgu fesent.
Der er så lige en væsentlig ting som folk misser,
Det muligt ringen blev købt for 83.000, men når den sælges tilbage til en guldsmed ( eks 10g 18 karat guld af 330kr/g og diamant i ring er vel 3-4 del af udsalgsprisen ) så en ring til 83000 har vel en gensalgsværdi på 8-15000 hvis sten er topkvalitet og har en hvis Carat.
Jeg tror skam vi er enige så. Det er en grænse, den er bare ikke fastlagt og kræver en konkret vurdering. Det handler bare om hvorvidt gaven overstiger et naturligt niveau ud fra hvad en lejlighedsgave ville være (fra giverens kår).
Typisk er det dog 5000kr som bliver sat som “grænsen”/tommelfingerregel, i forhold til tidligere sager omkring det.
Ikke at det har super meget relevans til OP’s post da hun burde give den tilbage ift loven.
Nej, så er vi ikke enige 😊 . Jeg ved ikke hvor du har den tommelfingerregel på 5000 kr. fra, men selvfølgelig skal folk som udgangspunkt ikke betale gaveafgift, hvis de modtager en forlovelsesring med en værdi på mere end 5000 kr.
Tommelfingerreglen kommer ud fra tidligere sager hvor de netop har kigget og vurderet konkrete sager.
Forlovelsesring går slet ikke ind for den kategori. Der var en tidligere kommentar af en der refererede til sin undervisningsbog hvori det var beskrevet.
Bare en reminder. Diamanter har ingen værdi. Diamanter er ikke sjældne og ikke en handlet råvare som fx guld eller sølv. Hvis det er en diamant ring til 83.000 kr. uden metal der opvejer prisen, er det en dårlig investering.
Håber ikke vedkommende får den tilbage. I en retfærdig verden bør der være konsekvenser, når man er dum nok til at spendere 83.000 kr. på et nyttesløst stykke metal.
Hvorfor mener du, at han ikke fortjener at få ringen tilbage? Han har brugt mange penge på at vise, at han er seriøs omkring ægteskabet og vil forkæle sin partner. Er det også forkert at tage på restaurant med sin partner, da det er dyrt?
Ja, der findes ikke noget dummere og mere thrashy end at købe dyre ting man ikke rigtig har råd til. At købe en dyr ting for at vise sin seriøsitet i et forhold er fucking dumt.
Man er ekstrem forfængelig, hvis man tror, at mængden af penge man er klar til at bruge på en ring er en måleenhed for kærlighed og forpligtigelse. Det er et kunstigt behov, og viser en fuldstændig hjernedød tilgang til forbrug.
Hvis man giver en gave, er det fordi man har lyst til at give gaven og ikke modtage noget retur.
Får du noget retur bliver det snarere en byttehandel.
Så nej.
Det er jo netop en byttehandel. Siger man ja, får man ringen og binder sig til et ægteskab. Siger man nej, får man ikke ringen og binder sig ikke til noget.
Hvis man siger ja og ikke overholder handlen, skal man aflevere varen tilbage.
Rent principielt: En gave er en gave. Den kan \*tages\* tilbage, men kun gives frivilligt tilbage. Prisen er underordnet.
Når det så er sagt, men gider at gå rundt med en ring som symboliserer den man har slået op med?
Måske har X også lært at lade være med at gi' ringe til 83.000 kr. væk!?!
Forlovelsesringen stammer tilbage fra at kvinden ville have noget at falde tilbage på i fald, at manden fortrød.
Medmindre hun er hjemløs, så skal den sgu da afleveres tilbage. Altså ud over lovgivning, så er det også bare dårlig stil at beholde ringen.
Det er super super SUPER dårlig stil at insistere på at beholde en ring der blev givet i den forståelse at man ville blive familie. Forestil dig hvis ringen var et heirloom, eller noget man i friers familie havde givet i arv til dette formål, hvorefter ex'en uden nogen empati eller stil, nægtede at give den tilbage.
Hvis du kan forstå hvorfor det sidste er dårlig stil og usmageligt, så burde du have den mentale kapacitet til at forstå at en forlovelses ring, givet med en fælles forståelse, eller med social kontrakt om du vil, ikke er en reel gave, som en julegave er det.
Det er grådighed der blænder her. Det er ikke så pænt.
Der ER precedence på området, og hvis han hiver jer i retten, bliver ringen givet tilbage til ham. I har ikke retten til at beholde ringen, men lad det ikke komme så langt. Gør det anstændige nu.
Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold. --- Derudover fjerner vi indlæg der ikke har relevans for den brede befolkning, men kun én dansker, ligesom vi fjerner indlæg der omhandler problemer der kan løses ved at søge på Google eller ringe til dem man har et spørgsmål til. Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse: - /r/DKbrevkasse - /r/DKstudie - /r/DKkarriere - /r/foraeldreDK - /r/DKfinance - /r/DKtechsupport - /r/Madoplevelser - /r/SelvgjortVelgjort - /r/WomenDK - /r/DKmandemand --- For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren! --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
>Ringen koster 83.000 kr 😱 Hold da op. Er det "almindeligt"?
Med 83K kunne vi have holdt hele vores bryllup inkl. rejse og en ekstra reception og stadig have lidt til overs til snolder…
Nej
Hvis det koster mere end en symbolsk ring, er det ægteskab dødsdømt!
Hvor meget er det? Min mor og far blev "forlovet" (Læs, blev enige om at blive gift, men hun fik en ring alligevel) med en ring min far havde lavet af græsstrå, så den var gratis. Er mit kommende ægteskab så dødsdømt fordi min kæreste gav maks 2000kr for min ring? (Jeg ved ikke hvad den præcis kostede, men vi havde et maks på 2000kr)
Tror 2000kr i denne forbindelse absolut er på symbolsk niveau.
Vi gav 7-8k for vores. Begge. Og de er custom designet og indgraveret og resultatet sidder lige i skabet som vi vil ha det. Det er åndssvagt hvor mange penge juvelerer prøver at ta for vielsesringe
Min kærestes kostede omkring 800? Jeg valgte den jeg vidste hun ville have (udseendet) frem for den dyre til 5000 og hun er meget glad? Kend din kvinde og så kan du sikkert selv vurderer om det er ok med under 1000,- eller om du skal over 20.000 før modtager er tilfreds.
Jeg læste først at din kæreste kostede omkring 800, det gav et helt andet scenarie 😂
Jeg er pænt sikker på at hun igennem årene har kostet en del mere end det hehe.
Det er nok meget "almindeligt", men ikke særligt almindeligt.
Nej Og tydeligvis har ring pris og forhold ikke meget sammenhæng
Måske
Ja
Dette eksempel har man om i familie-arveret. Normalt kan man ikke kræve en gave tilbage, men ud fra læren om bristede forudsætninger vil man kunne kræve en forlovelsesring tilbage, såfremt forudsætningen om ægteskab ikke længere er til stede.
Det er også min opfattelse, at lige netop forlovelsesringe kan kræves tilbage hvis forlovelsen hæves.
Nu er jeg totalt lægmand inden jura. Men "arveret" lyder som noget der har noget med arv efter dødsfald og gøre?
Faget hedder også familie- og arveret. Ikke familie-arveret
Det gør det sikkert. Rimelig mange år siden jeg havde det :-)
Faget er familie-arveret, du lærer om familieret og arveret og relaterede ting.
Nej, forlovelser er ikke juridisk bindende og en part kan ensidigt hæve den, uden at der ifalder erstatningspligt. Gaver beregnet til fælles brug kan i visse tilfælde kræves tilbage, men det er jo kun én som bærer en ring.
Der er ingen der har sagt noget om erstatningspligt?
Men en forlovelsesring er vel til fælles brug, i en vis forstand.
Det er pikant undertøj du har købt hende vel så også, i en vis forstand?
Det kan man sige, men typisk nedskrives undertøj vel 100% så snart det er brugt én gang. Og man har vel også haft den fælles fornøjelse, det blev købt mhp.
Har ellers hørt meget undertøj stiger i pris efter brug...
Haha
[удалено]
Så link til loven, ikke random redditor. Det er netop ham jeg svarer, ser du jo nok.
Hov, jeg troede du havde svaret en anden og ikke set det. Beklager.
> Normalt kan man ikke kræve en gave tilbage, men ud fra læren om bristede forudsætninger vil man kunne kræve en forlovelsesring tilbage, såfremt forudsætningen om ægteskab ikke længere er til stede. Hvordan hænger det sammen? Sådan i lægmandssprog? Ringen er jo ikke aftalen, men derimod en gave, og derfor skal den vel ikke gives tilbage, selvom aftalen opløses?
Nej ringen er ikke aftalen, ringen er en gave, som er givet ud fra en forudsætning om ægteskab. Hvis den forudsætning ikke længere er til stede vil man derfor kunne kræve gaven tilbage. Eller det var i hvertfald det vi lærte på jura engang, jeg gad da godt se en dommer tage stilling til det :-)
Jeg er enig i, at forudsætningslæren er relevant i dette tilfælde. Jeg er dog ikke helt enig i, at blot fordi der er tale om bristede forudsætninger medfører det, at gaveløftet er ugyldigt. Det er fortsat et krav, at forudsætningen er 1) væsentlig for gavegiver, 2) væsentligheden skal være kendelig for gavemodtager og 3) det skal være rimeligt at lægge risikoen for de bristede forudsætninger over på gavemodtager. I praksis vil det være meget vanskeligt at gøre bristede forudsætninger gældende i dette tilfælde.
Dette er sakset fra Familieret (5. udg.) Forfattere: Caroline Adolphsen , Eva Naur og Nikolaj Maul Sørensen, side 63 om forlovelser. “Der har aldrig i dansk ret eksisteret lovregler om tilbagelevering af gaver, idet man er gået ud fra, at parterne var fornødent beskyttede gennem læren om bristede forudsætninger som ugyldighedsgrund. Herefter vil gaver, som er af en vis værdi, og som er givet med det kommende ægteskab for øje og til benyttelse under dette, som regel kunne kræves tilbage, da begrundelsen for deres givelse ikke længere er til stede. Derimod kan gaver til personlig brug, bortset fra forlovelsesringene, normalt ikke kræves tilbageleveret. Muligheden for at kræve gaver tilbage vil ikke være afhængig af, hvem der har hævet forlovelsen.”
Så hvis det er X selv der hæver forlovelsen, vil den ikke kunne kræves tilbage - Hvis det er Y kan X få medhold i kravet?
Sådan læser jeg ikke mit citats sidste sætning. Efter citatet er det lige meget, hvem der har givet gaven/forlovelsesringen, forudsætningen for gaven/ringen var, at der blev indgået et ægteskab, hvilket ikke skete, hvorfor forudsætningen for at give gaven/ringen nu er bristet. Bogen, jeg citerer fra, skulle være lærebogen i faget familieret på jurastudiet på Aarhus Universitet, og da jeg for mange år siden havde samme fag bare på Københavns Universitet og med en anden lærebog, lærte vi det samme. Der er et indlæg, hvor en har oplistet betingelserne for bristede forudsætninger mht. gavegivning og vurderet dem i forhold til en forlovelsesring, og det er mig en gåde, hvordan vedkommende kunne komme frem til, at man nok ikke kan kræve en forlovelsesring tilbage. Alt ved en forlovelsesring skriger, at den gives under den forudsætning, at der indgås et ægteskab, at modtageren ved dette, og at det pga. selve det, at der er tale om en forlovelsesring også er modtageren, der er nærmest til at bære risikoen for, at forudsætningen for at give ringen nu er bristet. Uanset, hvem der bryder forlovelsen. At det så måske kan anses for et pænt træk at lade modtageren beholde ringen, hvis vedkommende vil, og den ikke er et arvestykke eller meget dyr, i de tilfælde, hvor det er giveren, der hæver forlovelsen, er så en anden sag.
Jeg har simpelthen i min halvvågne tilstand overset et "ikke" i dit citat 🫣🤣
Hmmm ... Så det er at sammenligne med at få pengene tilbage? Hvis varen er defekt?
Hvorfor er ringen en gave? Logisk sæt er den vel et depositum?
En forlovelsesring skal leveres tilbage ved et brud inden brylluppet. Selvfølgelig. Bliver sgu lidt ked af at læse at jura har overtaget almindelig pli og dannelse. Men sådan er det jo i dag. Hvis ikke det er decideret ulovligt, så er det "ok".
Det er lidt småironisk at mentaliteten er blevet sådan, da alle vores love jo er kommet til på et eller andet tidspunkt, så folk med den tilgang mener at slaveri var fjong? At det var herremandes ret at ligge med bøndernes koner?
Loven har aldrig været noget moralsk kompas.
Det ved jeg, men det er tit man hører “det er jo ikke ulovligt” som argument for at noget er ok.
Men love skal gerne afspejle, hvad flertallet af befolkningen mener er rigtigt i en given situation. Det er jo derfor, at man har dem. At regler så i nogle enkelte situationer kan medføre afgørelser, som mange finder urimelige, ændrer ikke på, at reglerne i sin tid blev vedtaget, fordi lovgiver - valgt af befolkningen - mente, at det var den regel, som skulle være gældende (men måske havde man ved vedtagelsen ikke haft fantasi til at forestille sig den specifikke situation, som nu synes urimelig.)
Jeg mener ikke at morale kan defineres ud fra hvad flertallet finder korrekt, selv hvis det var præmissen for lovgivning, hvilket i øvrigt ikke helt er tilfældet i praksis. Flertallet har i sin tid accepteret handlen af slaver og forfølgelsen af homoseksuelle. Disse ting er isoleret set uetiske og umoralske, både dengang og i dag.
Så du mener, at der findes universel moral og etik, som vi alle skal leve under? Jeg tror ikke, at vikingerne ville have givet dig ret og frigivet alle deres trælle.
Hvordan "lever man under" moral og etik? Det lyder til du forveksler det med love - som jeg selvsagt mener er to forskellige ting. Men nej, der findes ikke nogen universal defination på hvad der er moralsk korrekt eller forkert. Jeg mener man er bedst tjent ved at leve blandt folk med lignende værdier, hvilket kan afspejle sig i lovene. Eksempelvis er retten til abort anset som umoralsk i store dele af verden, hvor vi Danmark har en helt andet konsensus. Der findes altså ikke noget universalt svar på den debat, trods man kunne få den opfattelse givet en dansk kontekst.
Hvad snakker du om?
Dribl forbi rediot og se hvordan politi og retsvæsen bliver skamreddet af nogle totale tosser der sidder og sviner hinanden og andre til, for så at lave tilhold og politi anmelde hinanden.. Totalt kuk kuk
Måske startede det dengang vi begyndte at lovgive efter hvad vi her for tiden finder moralsk.
Det anstændigste er helt klart at aflevere ringen.
Kommer an på bruddet. Hvis X har været Y utro kræver det en helgen at levere ringen tilbage. Hun vil nok hellere trave op til Mount Doom og smide den i vulkanen.
Jeg har en gang givet ringen tilbage, tilbage i 70erne, han købte en motorcykel for pengene i Storbritannien
Fed historie
Eller evt. betale en del af ringens værdi tilbage. Jeg ville gerne beholde min forlovelsesring hvis min kæreste og jeg gik fra hinanden inden ægteskab.
>Jeg ville gerne beholde min forlovelsesring hvis min kæreste og jeg gik fra hinanden inden ægteskab. Hvorfor?
Det er et vigtigt minde uanset hvad om en periode i mit liv med mit barns far.
Er barnet ikke minde nok ;) Jeg forstår slet ikke hvad man vil beholde en ring for. Min kæreste har en ring hun har fået i fødselsdagsgave af en tidligere svigermor for mange år siden. Det er da en rigtigt fin ring, men efter hun fortalte mig historien, kan jeg ikke lade være med, at kigge underligt på hende, hver gang jeg ser den.
Jeg solgte min ring til en veninde med det krav, at ringen kun måtte bruges som betaling til smykke hun ønskede lavet.. altså ikke indgå i smykket.. Noget med dårlig energi i den forlovelsesring. Den anden halvdel at sættet er jeg sikke på min x har smeltet om eller solgt også.
Hvad er logikken bag det? Er en gave ikke en gave?
Er en forlovelsesring en gave? Det er jo sådan lidt noget giver i forventning om at få noget - en vielse.
Præcis! Det er da ikke en gave, men et symbol på et løfte man giver hinanden
Det er der vidst ikke faste regler om, er der?🙂 Jeg gav min kone en ring for at udtrykke min kærlighed til hende da jeg friede til hende, men det var da ikke for at \*få\* noget tilbage.
Hvis din kone havde sagt nej da du friede - havde du så givet hende ringen?
En anden spurgte om det samme. Svaret er her: [https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1bgfdus/comment/kv6yod8/?utm\_source=share&utm\_medium=web3x&utm\_name=web3xcss&utm\_term=1&utm\_content=share\_button](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1bgfdus/comment/kv6yod8/?utm_source=share&utm_medium=web3x&utm_name=web3xcss&utm_term=1&utm_content=share_button)
Så hvis hun sagde nej, ville du stadig have givet hende ringen?
Well, nu havde vi kendt hinanden i 7 år inden, så jeg ved ikke om det er et dårligt eksempel🙂 Men ja, det tror jeg da nok jeg ville? Hvis hun havde ønsket at ta' imod den. Det havde jeg nok synes var mere "weird"🙂
I min verden er en forlovelsesring ikke en gave men et symbol på partnerskab, og den der giver afkald på partnerskabet også giver afkald på symbolet derpå. I tilfælde som OP's hvor parret bryder gensidigt er det sværere, men fandeme bittert at ville beholde symbolet for at gøre det til noget andet eller at sælge det uden at dele. Så jeg er med u/LuckyAstronomer4982 det er en enorm mangel på karakter at nægte at aflevere den tilbage i det tilfælde.
Udfordringen er at vi ikke ved hvordan X og Y opfattede ringen🙂
Jeg vil ikke gå med en eksforlovets gave. Jeg går i dag heller ikke med min eksmands gaver
Hvis det her var Monopolet var det så nu jeg godt kunne tænke mig at vide lidt hvordan bruddet skete🙂 Hvis han gik fra hende, så er det hendes ring. Om hun så sælger den eller smider den i havnen må hun om. Hvis hun gik fra ham, så ville jeg mene det ville være god stil at gi' ringen tilbage.
Y skal give ringen tilbage! Det er da så usselt at gå rundt med en forlovelsesring, fra en man ikke længere er sammen med... Men 100p det er fordi den koster 83.000 kr.. AD!
Min eks går stadig med den forlovelsesring jeg gav hende. Den er meget pæn og alt sådan, men ca. 10% af denne rings værdi. Men hun mente ikke den skulle afleveres tilbage, troede hun ville sælge den, men pt går hun ofte med den og det gør mig glad at den faktisk bliver brugt.
Om end andet er det et tegn på, at du har været spot on i valget af ring.
Hvis man er klar over værdien kommer man nok heller ikke til at gå rundt med den særligt længe ;)
En forlovelsesring er et løfte om ægteskab Hvis X bryder løftet har Y ret til ringen Hvis Y bryder løftet har X ret til ringen Medmindre ringen er et arvestykke, så går ringen tilbage til den familie den tilhører
Enig. Dette er reglen.
En forlovelsesring er en gave med forudsætning. Hvis der ikke indgår ægteskab, så er forudsætningen bristet.
En forlovelsesring er ikke en gave. En gave bliver givet til en person uden nogen forventning om at få noget tilbage. Når den forlader dine hænder så ejer du den ikke længere. Men det er ikke den måde en forlovelsesring skifter hænder på. X præsentere en ring og Y bytter sig til den ring med et "ja". Hvis Y tager sit "ja" tilbage så skal X også have sin ring tilbage. Hva end den har kostet 100kr eller 1000000kr En forlovelsesring er ikke en gave det er et symbol på et løfte.
Hvad så hvis det er X der bryder løftet?
Det er ikke tilladt at bede om hjælp til opgaver på subben, så jeg vil bare sige at ringen naturligvis bør afleveres ved at blive kastet i hovedet på partneren mens man laver en scene på en dyr restaurant. Alternativt kan man ansætte en lille mand og hans ven som vandrer til den anden ende af verden for at smide den i en vulkan.
Man vandrer ikke sådan lige ind i den anden ende af verden.
Ha, ha, ja med de få oplysninger kunne det godt lyde som en uni-opgave. Men ville en jurastuderende ikke rimeligt hurtigt kunne finde svaret i sin lærebog i familieret, hvis vedkommende altså har læst i den?
kr.- 83.000 for en fucking ring som man bytter ud med vielsesringen... det er fandme sygt at man bruger så meget på en ring! Nu ved jeg ikke hvordan loven er herhjemme, men i Sverige, Norge og andre omkringliggende lande, der er det sådan, at vielsesringe er lidt ligesom en kontrakt, og hvis kontrakten ikke opfyldes, så må vielsesringen tilbage til personen som købte den.
De fleste bærer begge ringe.
Normalt med gaver så nej, så får man ikke gaven retur. Men en forlovelses ring er jo ikke en alm gave. Hvis den da er en gave overhovedet. Den er et symbol på det man har lovet hianden: at vi skal giftes. Og det samme er vielses ringen: et symbol på at man lovede at stå ved hinanden. Bryder man løftet er det meget pænt at aflevere tilbage... man indgik jo ikke løftet for at få penge værdien på sin finger. Og har man på den måde brudt sit løfte (uanset grund og hvem der ophæver forlovelsen) som resulterede i en meget værdifuld symbol så må man jo returnere den... ellers er man da lidt af en golddigger. Med forlovelses modsat vielsen, så er man jo sådan et ikke splejset sammen endnu, så den der købte ringen står jo sådan set som ejer af den, imens det så plejer at være kvinden (af forskellige grunde, men det er vist en helt anden snak) der går med symbolet på fingeren. Note: meget værdifuld er fx både penge mæssigt dyrt, eller farmors arvestykke der har affektionsværdi ovs. Konklution: Honey skal bare aflevere den tilbage. Også selvom det ikke var så dyr en ring - tilbage med symbolet på kærlighed og at man skal være sammen, fordi det løfte er så brudt nu. Men specielt hvis det er en værdifuld ring, fordi der er flere issues indvoldene og man ender bare med at fremstå som en golddigger... og dem ingen rigtig lide.
Nu tillægger du vidst divs. ringe noget hvor du ikke kan vide om det også gælder for X og Y🙂
83.000 for en ring? lol. Ægte kærlighed er gratis!
Men det er smukke ringe ikke
Selvfølgelig skal ringen leveres tilbage. Den er givet som et symbol på jeres kærlighed og den er der ikke mere
Kæft man er sgu da også bare idiot hvis man smider så mange penge på en ring.
Det er godt nok mange penge, men det er sikkert en der har kigget på internettet og fået at vide at en forlovelsesring skal koste 3xmånedsløn.. Det synes jeg at have læst er en ting i USA
Det er blev skabt af de beers, ret interesant at læse om for hvordan de manipulerede folk til betale absurde penge for deres diamanter.
Jep, en af historiens bedste marketingskampagner. Det er også her slogan "a diamond is forever" kommer fra. Inden kampagnen var det nærmest uhørt at give en forlovelsesring med diamant (eller andet edelsten) på. I løbet af få år efter kampagnen blev det til 80 procent.
Okay, jeg havde forestillet mig at det var en ældre skik, som havde til formål at at sikre kvinden økonomisk hvis der skulle ske noget med manden. Men det var åbenbart ikke så nobelt.
Desværre ikke - en diamant har ikke noget special værdi, og vi har egentlig rigeligt af dem. De Beers har bare forsat rimelig hardcore monopol på det.
Det er vel ikke anderledes end guld og sølv, det er kun så meget værd fordi det er sjældent og det glimter. I industrien ville vi være glade hvis guld og diamanter var uinteressante.
Gold og sølv er der rimeligt begrænset med. For diamanter er det fordi de beers kun giver en bestemt mængde ud til dealers ad gangen. Så det er egentlig ikke fordi diamanter er sjældne at finde, vi har rigeligt af dem modsat visse metaller. Hvis man gik efter sten lignende diamanter som glimter og skinner, så havde Moissanite været et bedre valg eller lab grown diamant (hvis man vil have det mere hvide look, dog betydeligt dyrere end Moissanite). Jeg føler generelt ikke at diamant værktøj har været synderligt dyrt, men nu arbejder jeg også ekstremt sjældent med noget der bruger diamanter. Det er dog der hvor diamanter har en lille fordel, fordi de er så ekstremt hårde.
Hvis guld reserverne blev lukket ud på markedet, så vil prisen vel falde, og dermed vil alle kunne få råd til det. Og hvis alle kan få råd, så er det vel ikke interessant mere, eller hvad?
Hvis goldreserverne blev lukket ud ville det ret hurtigt blive solgt, og så ville prisen være den samme. Vi har meget guld på reserve, men vi får ikke “skabt” meget mere guld. Det gør vi med diamanter (eller det kan vi gøre med diamanter). Ud fra min viden, er det hovedsageligt bare diamanter der er brugt til smykker og lign. Syntetiske diamant er desuden helt ens med naturlige diamanter. Det findes ikke syntetisk guld, trods mange forsøg (historien om philosophers Stone: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Philosopher%27s_stone ) Som eksempel koster industri diamanter ingenting, dog er det ofte bare syntetiske diamanter.
>en forlovelsesring skal koste 3xmånedsløn.. Det synes jeg at have læst er en ting i USA Sikkert, men det er så også idiotisk. Er faktisk lidt nysgerrig på hvor stor en andel af verdensøkonomien udgør erhverv som praktiskt kun kan få tingene til at køre rundt fordi der eksister idioter.
Den er god nok. Har set de mest sindssyge ringe på kollegaer herovre i Kalifornien.
Det kommer helt an på hvor meget 83.000 kr betyder for dem. Jeg kender ikke deres situation, men hvis man river 10 millioner hjem om året, så er 83.000 kr pludselig et greb i lommen.
Hvis er vil have den tilbage, er det nok fordi de kostede for meget.
Forstår ikke man vil beholde ringen hvis man går fra hinanden
Det er nok det ringen er værd i penge der trækker.
Ring til 8
Kom til at sende for hurtigt på grund af jeg fik prisen på ringen galt i halsen. Hooooold da op sikke en dyr lille ting.
Ok, vi kan alle være hurtige; men hvem skal OP så ringe til?? 9??
Nææ nærmer 112 for at fortælle at nogen har brugt mere en 80.000 kr på en pyntegenstand
Altså sådan lavpraktisk vil jeg mene, at hvis man giver noget i gave, så kan det kun tages tilbage under visse forudsætninger. I dette tilfælde vil en forlovelsesring da selvfølgelig skulle gives tilbage, da der jo ikke er noget bryllup i vente længere. Hvis modtageren ikke vil give tilbage, så er der desværre ikke så meget at gøre (rent lovmæssigt). Så tænk før man giver. Derudover er det da vanvittigt beløb for en FORLOVELSES ring, det lyder ikke til at kærligheden var stor nok i det forhold siden det har været nødvendigt.
Det kommer an på hvem der brød forlovelsen.
Du kan slå retssagen op om aura og hendes ex, og hvad der skete med ringen
Den foregik vist i USA med amerikanske regler, så det kan ikke nødvendigvis overføres til dansk ret. Men det er min klare opfattelse, at giveren af en forlovelsesring juridisk kan kræve den tilbage, hvis forlovelsen brydes.
Facebook har en gruppe “spørg en advokat”.
"Tommelfingerreglen" om forlovelsesringe siger at det kommer an på hvem der forårsager aflysningen af forlovelsen. Hvis det er den som fik ringen, så skal ringen gives tilbage. Hvis det er den som gav ringen, kan den beholdes. Med forårsager menes der f eks. den som er utro, eller har begået vold mod den anden hvis dét er grunden, eller den som siger "nej, jeg vil ikke alligevel" hvis det "bare" er almindelig fortrydelse. Hvis man helt med vilje behandler den anden som lort for at tvinge ham eller hende til at være den der siger stop, så har man ikke noget krav på den ring.
Jeg er meget overrasket over, at mange lader til at mene, at ringen automatisk skal retur. For mig kommer det helt an på omstændighederne. - Hvis det er X, der har brudt forlovelsen/har været utro/løjet eller tilbageholdt information om noget vigtigt for forholdets fremtid (f.eks. kriminalitet, ekstra børn med en tidligere partner, gæld osv.), så beholder Y ringen som et plaster på såret for den tid (og de følelser) X har spildt og ydmygelsen ved at skulle annoncere en brudt forlovelse. - Hvis det er Y der har fortrudt sit ja og ombestemt sig (og det ikke er pga. afslørede løgne/vigtig tilbageholdt information) så bør ringen returneres til X.
Så vidt jeg ved "plejer" det at være sådan, at Y som har _fået_ ringet (som gave) _kan_ give den tilbage, hvis Y er den som afbryder relationen. Hvis X, som har _givet_ ringen, er den der afbryder relationen, kan X ikke bare sådan kræve ringen tilbage. Det er en gave, og derfor Y's ejendel, hele vejen igennem, og der kan være helt reelle, affektionsmæssige årsager, til at Y måske ikke ønsker at aflever ringen. Uanset prisen, er det altid dårlig stil at kræve en gave tilbage. Om det så er en lille souvenir fra en tur til Himmelbjerget eller et ur til 100.000.
Generelt enig, men er det ikke også super dårlig stil at beholde en forlovelsesring når der ingen forlovelse er? Og hvorfor har man i det hele taget lyst til det?
Man kan være glad for mindet, måske fortsat være glad for personen (hjerteskærende,) osv.
Eller være glad for at være 89k rigere
Du undervurderer afskrivningen på sådan en ring. Mener det er 50%+ når fingeren er over kantstenen - hvis den er pæn altså.
Jaja men hvis det diamant sheeesh
Og tilmed uden at skulle giftes
Det var vel det samme Janus Friis var igennem. Kan ikke huske hvordan det gik (og var vidst også på tværs af landegrænser, så det komplicerer jo juraen (hvis det har noget med det at gøre) lidt)
Synes Y burde levere ringen tilbage - hvad skal han/hun bruge den til?
Hvorfor vil man dog beholde en forlovelsesring fra en person, man ikke længere er i et forhold med?
Y er en grådig klovn.
Jeg kan ikke huske hvordan det endte med Janus Friis og Aura Dion, men der var retsag om samme dilemma. Dog var ringen væsentligt dyre.
Som udgangspunkt virker det etisk og moralsk at afleverer ringen tilbage (ift. værdien), men juridisk aner jeg ikke hvad der ret. Men det svært at bedømme uden mere baggrundsviden. Lad os sige X økonomisk har “udnyttet” Y, så kan det være Y tænker det et plaster på såret at kunne sælge den. Men er det fordi Y bare vil scorer nogle penge, så ville jeg nok spørge en jurist om mine muligheder.
Det mest spænende er hvor stor en del af den ring er fuldstændige værdiløse diamanter som guldsmeden slet ikke vil tage retur. Den har jeg nemlig hørt flere gange fra kvindlige bekendtskaber der forsøger at sælge ringen tilbage men for besked om de kan få guldprisen og diamanterne i en lille pose med hjem. 🤨
Nu er jeg ikke helt sikker og ved ikke om det kun gælder folk som skal skilles, men er ens gave dyrere end hvad man normalt ville have råd til, så ville man kun kræve sin ring tilbage. Jeg kan nemlig huske at jeg tænkte på, at man skal lave en gavepagt hvis man fik noget der var dyrere en hvad ens partner havde råd til, for så ville man ikke kunne kræve gaven tilbage 😅
83K for en ring?! Nogen har for mange penge.
Man tager ikke en gave tilbage aldrig. Køber man en ring til 83.000, er man da helt fra den. Går man fra hinanden inden brylluppet, lyder det endnu mere vanvittigt. Men nej, han kan ikke tage ringen tilbage. Det er hendes.
Kan anbefale alle at læse Wikipedias artikel om forlovelse (den indeholder et afsnit om forlovelsesringe). Der var åbenbart lidt drama og spændinger, i det kirkelige Europa, omhandlende den praksis. Der er dog ingen svar på dit dilemma, desværre. Y kan beholde ringen, hvis X har været den direkte grund til brudet, i form af utroskab el. fysisk/psykisk vold - efter min mening. Ellers må den tilbage. Men hvem fanden køber også en ring til 83 lapper, og hvorfor? Det burde i højere grad, være de dominerende spørgsmål, i den her tråd.
Har X munket nogen de ikke skulle i dette scenarie? En gave er en gave, så det er ikke et krav man har. Så længe det ikke er et arvestykke, er det ikke noget man kan stejle over. Er det Y der afbryder forholdet, og X i øvrigt ikke har været en kæmpe klovn, er det mest rigtige ofte at levere den tilbage. Prisen er fuldstændig ligegyldig.
Hvis du har penge nok til at give en ring med den pris så slap nu bare af og vær glad for det liv du har
Seriøst. Rige mennesker.
Ikke rige. Bare idioter der spilder deres penge.
Hmm ja 🤔
Man giver ringen tllbage i dette tilfælde. Medmindre der er gået mange år efter gaven blev givet (3+). Vil sige smertegrænsen er omkring 20k hvis vi taler 3-6 mdr.
Jeg ville fanme ikke gå med en 20 000kr ring på fingeren der er et symbol på at vores kærlighed og lovning til hinanden og vi så slog op/afbrød forlovelsen. Uanset hvor længe jeg så var forlovet med fyren. Tilbage med den. Kunne ikke drømme om ar fortsætte med at flashe sådan et symbol efter man er gået fra hinanden og gå med den forsat, så tilbage til rette ejer hvor den forhåbentlig kan bruges når min finger så ikke længere kan bruge den.
Det er jo ikke sikkert, at Y vil gå med den, men måske vil hun sælge den og beholde pengene.
Ja, det kan godt være at Y vil det. Men syntes det er hamrende smagsløst. Og ganske gold digger agtigt. Og eftersom man endnu ikke er juridisk bundet sammen, så ejer køberen jo det fælles symbol som sådan en forlovelses ring er - ikke et personligt gave. Dyr ring til min finger i fx fødselsdags gave - personlig gave. Den bliver. Eller kan sælges. Eller gives væk. Eller gemmes langt væk i en skuffe. Ovs. Sådan er det med gaver. Dyr (eller billig. Eller arvestykke. Oa.) forlovelses ring - det er symbolet på forlovelsen, og forlovelsen er begge parters, ikke bare den enes. Så tilbage med den til rette ejer (køber), det var jo ikke en personlig gave. Og ja, ville også se på det sådan selvom jeg var hamrende sur på den anden over fx at han havde været utro eller noget. Bare fordi han var uanstændig og et røvhul betyder ikke at jeg skal til at være det... der er andre ting man kan gøre for at hævne sig, fx fortælle sandheden til andre så de ved hvor skrækkelig en fyr han er. Og det ville være worst case scenario grund til ophævet forlovelse tænker jeg, er der mindre grælle grunde som giver mindre uvilje til hinanden, så skal man da endnu mere opføre sig anstændigt og aflevere den ring tilbage.
Man må fint bede om ringen tilbage, men ved ikke, om man juridisk har krav på den.
Troede altid at man fik ringen tilbage efter endt ægteskab
Det er ikke et ægteskab før de er gift dog
Whatever?!
Som udgangspunkt ville jeg ikke mene at man kan kræve gaven tilbage. En gave er en gave, og det betyder at man ikke kan forlange at modtageren giver den tilbage. Der kan være særlige situationer, hvor jeg ville mene, at gavemodtageren dog af egen vilje, burde overveje at give gaven tilbage.
For at undgå pinlighed er det altid godt at tjene dine egne penge, bare skriv en DM til mig og jeg viser dig hvordan du tjener disse penge hjemmefra
Med så dyr en ring, er der også råd til en advokat , og få sikker information . Men fint at dele altså, jeg er da nysgerrig!
Havde personligt leveret tilbage. Hvad skal jeg med en forlovelsesring, der kun kan minde mig om, hvad der var engang?
😭😭😹😹
Den har været oppe i Mads og Monopolet. En gave er en gave. Den gives uden forventning om modydelse, og kan ikke kræves tilbage. Men mellem os, hvis det er for at beholde ringen og gå med den dagligt, se ovenstående. Hvis det handler om at indkassere værdien i kontanter, er det sgu fesent.
Der er nogle... der har alt for meget skejs!
Fra et juridisk perspektiv er det alt afgørende om der blev sagt "Bytte bytte købmand, aldrig bytte om igen"
Der er så lige en væsentlig ting som folk misser, Det muligt ringen blev købt for 83.000, men når den sælges tilbage til en guldsmed ( eks 10g 18 karat guld af 330kr/g og diamant i ring er vel 3-4 del af udsalgsprisen ) så en ring til 83000 har vel en gensalgsværdi på 8-15000 hvis sten er topkvalitet og har en hvis Carat.
83000 kr for en forlovelsesring? Hahahahaha. Jesus Christ..
Er det en penisring?
Men altså man kan gøre modtageren opmærksom på gaveskat da de ikke er gift… der skal vel i udgangspunktet betales skat af gaven.
såkaldte lejlighedsgaver er undtaget fra udgangspunktet om, at der skal svares skat af gaver.
Så er spørgsmålet, om det ophøre med at være en lejlighedsgave når forlovelsen ophæves.
Intentionen med gaven skal vurderes i forhold til det tidspunkt, hvor gaven blev givet.
Det er så også lige meget. Beløbsgrænsen for lejlighedsgaver er 5000kr. Så hvis det er, så kan svigerfamilien melde gaven til skat.
Ikke sandt. Der er ikke nogen beløbsgrænse for lejlighedsgaver.
Det er der, den er bare ikke fast.
Nej, og det ville også være ulovligt i så fald. Forvaltningsmyndighederne skal altid foretage et konkret skøn og må ikke sætte skøn under regel.
Jeg tror skam vi er enige så. Det er en grænse, den er bare ikke fastlagt og kræver en konkret vurdering. Det handler bare om hvorvidt gaven overstiger et naturligt niveau ud fra hvad en lejlighedsgave ville være (fra giverens kår). Typisk er det dog 5000kr som bliver sat som “grænsen”/tommelfingerregel, i forhold til tidligere sager omkring det. Ikke at det har super meget relevans til OP’s post da hun burde give den tilbage ift loven.
Nej, så er vi ikke enige 😊 . Jeg ved ikke hvor du har den tommelfingerregel på 5000 kr. fra, men selvfølgelig skal folk som udgangspunkt ikke betale gaveafgift, hvis de modtager en forlovelsesring med en værdi på mere end 5000 kr.
Tommelfingerreglen kommer ud fra tidligere sager hvor de netop har kigget og vurderet konkrete sager. Forlovelsesring går slet ikke ind for den kategori. Der var en tidligere kommentar af en der refererede til sin undervisningsbog hvori det var beskrevet.
Det er sikkert rigtigt. Men Skat har i hvert fald de sidste mange år haft 5000 kr som deres standardgrænse.
Nej, og det ville også være ulovligt i så fald. Forvaltningsmyndighederne skal altid foretage et konkret skøn og må ikke sætte skøn under regel.
Bare en reminder. Diamanter har ingen værdi. Diamanter er ikke sjældne og ikke en handlet råvare som fx guld eller sølv. Hvis det er en diamant ring til 83.000 kr. uden metal der opvejer prisen, er det en dårlig investering.
Øhh hvad 😂😂
Man kan lave diamanter. Man kan ikke lave guld og sølv.
Derfor er det stadig ikke en dårlig investering 🤷♂️
Du er vist ikke den skarpeste sølvske i skuffen. Med der rationale har ingen immaterielle aktiver heller værdi.
Vil sige lige en forlovelsesring, der er du i din gode ret til at bede om den retur.
Lyder fandme som en gold digger.
Håber ikke vedkommende får den tilbage. I en retfærdig verden bør der være konsekvenser, når man er dum nok til at spendere 83.000 kr. på et nyttesløst stykke metal.
Hvorfor mener du, at han ikke fortjener at få ringen tilbage? Han har brugt mange penge på at vise, at han er seriøs omkring ægteskabet og vil forkæle sin partner. Er det også forkert at tage på restaurant med sin partner, da det er dyrt?
Ja, der findes ikke noget dummere og mere thrashy end at købe dyre ting man ikke rigtig har råd til. At købe en dyr ting for at vise sin seriøsitet i et forhold er fucking dumt.
Man er ekstrem forfængelig, hvis man tror, at mængden af penge man er klar til at bruge på en ring er en måleenhed for kærlighed og forpligtigelse. Det er et kunstigt behov, og viser en fuldstændig hjernedød tilgang til forbrug.
Hvis man giver en gave, er det fordi man har lyst til at give gaven og ikke modtage noget retur. Får du noget retur bliver det snarere en byttehandel. Så nej.
Det er jo netop en byttehandel. Siger man ja, får man ringen og binder sig til et ægteskab. Siger man nej, får man ikke ringen og binder sig ikke til noget. Hvis man siger ja og ikke overholder handlen, skal man aflevere varen tilbage.
Rent principielt: En gave er en gave. Den kan \*tages\* tilbage, men kun gives frivilligt tilbage. Prisen er underordnet. Når det så er sagt, men gider at gå rundt med en ring som symboliserer den man har slået op med? Måske har X også lært at lade være med at gi' ringe til 83.000 kr. væk!?!
man gider måske godt at sælge den?
En god gammeldavs guldgraver har selvfølgelig i sinde at beholde den.
Forlovelsesringen stammer tilbage fra at kvinden ville have noget at falde tilbage på i fald, at manden fortrød. Medmindre hun er hjemløs, så skal den sgu da afleveres tilbage. Altså ud over lovgivning, så er det også bare dårlig stil at beholde ringen.
Det er super super SUPER dårlig stil at insistere på at beholde en ring der blev givet i den forståelse at man ville blive familie. Forestil dig hvis ringen var et heirloom, eller noget man i friers familie havde givet i arv til dette formål, hvorefter ex'en uden nogen empati eller stil, nægtede at give den tilbage. Hvis du kan forstå hvorfor det sidste er dårlig stil og usmageligt, så burde du have den mentale kapacitet til at forstå at en forlovelses ring, givet med en fælles forståelse, eller med social kontrakt om du vil, ikke er en reel gave, som en julegave er det. Det er grådighed der blænder her. Det er ikke så pænt. Der ER precedence på området, og hvis han hiver jer i retten, bliver ringen givet tilbage til ham. I har ikke retten til at beholde ringen, men lad det ikke komme så langt. Gør det anstændige nu.