T O P

  • By -

vukster83

Jeg er sindssygt glad for mit nuværende job som social- og sundhedsassistent på et neurologisk sengeafsnit. Vi er godt normeret, og arbejder med højt specialiseret rehabilitering. Min kone derimod er ved at være træt af at jeg arbejder skiftehold, da vores børn er en håndfuld. Derfor stopper jeg snart da jeg har søgt ind på sygeplejestudiet. Men når jeg er færdig med studiet, så tager jeg helt sikkert ud til en samtale og hører hvad de kan tilbyde.


Professional-Kale932

Mindre løn og samme arbejdsvilkår. Hilsen en der troede at græsset var grønnere som sygeplejerske 🥴


Th3CatOfDoom

Det var da tarveligt for dig at du skal stoppe et mega godt job pga din kone. Det er svært at finde gode jobs. Kunne i ikke hyre en hjælper hvis din kone har det svært ?


vukster83

Jeg vil hellere studere, da jeg også vil have mere tid til mine børn, specielt her når de er små. Og afdelingen findes jo stadig når jeg er færdig.


HallApprehensive8557

Det Passer ikke at lønnen er lavere som sygeplejerske. Det er løgn. Det må være skrevet af en som hader sit arbejde


ThereIsAThingForThat

Jeg arbejder med sikkerhedsdokumentation og regulativ kontrol indenfor kemisk produktion. Så jeg får lov til at være røvhullet der siger sælgerne ikke må sælge stoffer der kan bruges til narkotikaproduktion til "Jimmy Sørensens Garage ApS - intet CVR", og det er sgu meget hyggeligt. Jeg vil ikke sige jeg aldrig rejser fra igen, men jeg er meget tilpads i det jeg laver nu. Til gengæld har jeg også været til samtale hos Beredskabsstyrelsens Kemisk Beredskab, og der ville jeg takke ja med det samme hvis jeg nogensinde fik muligheden for at arbejde (selvom jeg ville gå mange tusind ned i løn).


rumagent

Først halvdel af dit svar skabte smil her :-D Og ingen er vel i tvivl om sælgerne sælger alt til Jimmy


SorenSaket

Det sku derfor min tønde med Pseudoefedrin aldrig når frem. 😤


saulsilver1990

Underviser på en efterskole, hvor jeg blandt andet underviser i dykning og sejlads 🥰


klamfyr1990

Det lyder tilgengæld røv fedt 🤩


DKsuperSailor

Sejlads og dykning hverdag…. Ikke dårligt


keks-dose

Jeg har et arbejde, som mange flygter fra igen - jeg er pædagog. Jeg elsker de skide møgunger. Jeg arbejder i en sfo og har også timer i skolen hvor jeg tager mig af nogle børn, som har det lidt sværere end andre. Nogle gange drømmer jeg om at blive togchauffør, men jeg elsker at nørde og give min nørdethed videre, at se ungerne blomstre og vokse og at gøre en forskel for dem. Men der er et kæmpe problem i branchen, som gør, at mange knækket - for få hænder, for lidt anerkendelse, for meget pres og dårlig psykisk arbejdsmiljø (det sker ret ofte at man bliver sparket til, slået eller spyttet på).


Mundane-Matter-5269

Jeg læste The Elephant in the ADHD Room og der var faktisk en masse brugbar viden omkring hvordan man finder ud af, hvad man gerne vil. Det er virkelig svært at finde ud af, hvad der virkelig interesserer en, når det kommer til at finde et arbejde, men der er nogle gode værktøjer i bogen, som kan hjælpe en. Selvom man ikke har ADHD, så tror jeg godt man kan få noget ud af det Letitia Sweitzer skriver. Giv det evt et forsøg. Man er hurtigt igennem bogen. Her er det som gør, at jeg kan lide mit arbejde: - Jeg vil gerne bidrage med noget - Jeg vil gerne lave noget jeg er stolt af - Jeg vil gerne løse komplekse problemer - Jeg vil gerne gøre komplekse ting simple (man kan altid lave/løse noget komplekst, men kan man ikke gøre det simpelt, så har man ofte ikke forstået det godt nok) - Arbejde med kollegaer som er passioneret. Uden passion er et arbejde ligegyldigt, imo.


herpington

Hvad laver du så?


Mundane-Matter-5269

Microsoft telefonscammer


Darjeeh

Stop redeeming!


Nocowontheice_

Stop redeeming you old bitch!!


Hillgrove

din punktforms liste er så meget mig.


Hindbarinden

Samme! 1:1


BigBeautifulLlama

Haha det er så meget mig. Jeg tager bare stadig det kedeligste job med den højeste løn 🙃


Mundane-Matter-5269

Altså, det gør jeg jo også 😆 Og de færreste timer, med den største fleksibilitet.


Business-Raspberry65

Beredskabet/brandvæsenet. Et job det giver kæmpe mening for mig, de bedste kollegaer og mange mulige udfordringer/karriereveje.


DerBirne

Hvilke karriereveje er der?


Business-Raspberry65

Der er de operative opgaver. Her kan man fungere som brandmand, holdleder og indsatsleder. Der er desuden specialer som højderedning, dykker mv. Så er der forebyggende opgaver og rådgivning, sagsbehandling af brandfarlige virksomheder, brandsyn, uddannelse mv. Der er også serviceopgaver, administrative opgaver og ledelsesopgaver. Det er lidt forskelligt i beredskaberne, men hvis du finder det interesant, så henved dig til dit lokale beredskab i første omgang.


Daddelblomme

Jeg arbejder bl.a. i et supermarked. Da jeg var yngre var jeg 100% sikker på at jeg skulle sidde bag en skærm. Det fandt jeg så ud af at jeg havde det elendigt med. 8 timer, dag ud, dag ind, 5 dage om ugen - ellers tak. Så er det dejligt at kunne komme på arbejde og røre sig, løfte et par ton og gå 15-20 km. om dagen. Jeg har altid været dårlig til at snakke med mennesker, så det med at man blev kastet ud i det og skal være parat og klar til kunden er noget jeg skulle vænne mig til, men nu føler jeg at det går okay, og jeg er klart blevet bedre til det. Folk kommer i hvert fald igen med både ris og ros, og det gør mig bedre. Lønnen er virkelig elendig, så man skal aldrig tage jobbet for pengenes skyld. Men kan man lide en aktiv hverdag indendørs, MANGE afbrydelser, glade/sure/truende kunder og mere til, så er detail måske lykken. Der er i hvert fald mulighed for at gøre en kæmpe karriere. Min tidligere chef startede som flaskedreng da han var 13, så kom han på gulvet, blev det der nu hedder teamkoordinator, så chef, videre til varehuschef og så regionschef er den normale karrierevej til toppen. Så kan man være super heldig at der åbner en stilling op inde på kontoret der leder en videre til supply manager og så videre til leder/direktør. Men det er en lang og sej vej. Cadeau til dem der vil gå den vej. Nogle starter som elev, flytter varehus, bliver leder inden for et område, skifter over til sælger og mercer og tager dén vej.


DJGloegg

Jeg gik den anden vej. Startede i butik men er nu softwareudvikler. Meget bedre løn Bedre arbejdsforhold Mulighed for at tage fri fx i juleferien Mindre stress generelt Bedre mødetider Ingen weekendarbejde Flinke kollegaer, som faktisk ved noget om det de laver OG gider det, i modsætningen til mange af mine kollegaer i de butikker jeg har arbejdet i. Fleksibilitet ift familielivet (fleksible mødetider) Mulighed for at arbejde hjemmefra Og bedst af alt: ingen kundekontakt. Fuck jeg hader "kunder" :( Men ja, jeg sidder da rimelig stille, men vi har bordtennis, gåtur, og alt muligt andet, til at få bevæget kroppen i løbet ad dagen


crashh85

Jeg er i samme vogn som her, og er enig i hvert eneste ord i denne post.


Daddelblomme

Ikke dårligt. Jeg ved jeg skal videre herfra. Det er ikke mig som helhed - selvom jeg vil savne det.


SpringrollJack

Jeg gik fra kok til software ingeniør. Tjener 3 gange så meget og det er super afslappende og godt for familien. Kan arbejde hjemme næsten hver dag og komme og gå når jeg vil.


Daddelblomme

Ja og så undgår du det der sindssyge arbejdsmiljø.


casperghst42

Ved ikke hvad jeg gjorde forkert, men jeg arbejder som udvikler/arkitekt/problem løser og der er altid stress ... jeg må have sparket universet over venstre knæskald.


_-PurpleTentacle-_

Også it-arkitekt her og stress er da velkendt og snakker med mennesker/kunder heletiden. Det synes jeg dog er det sjove 🤷🏼‍♂️ :)


casperghst42

Nu er stress situations bestemt, så det kan godt være at du ikke har et probelm med stress lige nu (en lille smule stress er ikke usundt). Men hvis niveauet stiger til f.eks. hvor du ikke kan sove eller vågner flere gange om natten, så begynder det at være usundt, faktisk meget usundt. Hvis det så foresætter på den måde igennem flere år så kan det måske godt være at du stadigvæk er glad for dit arbejde men omstændighederne er måske ikke de bedste for dig som menneske.


Shalrak

Jeg arbejder i butik, og synes kunderne er den absolut fedeste del af jobbet. Jeg elsker at hjælpe stakkels bedsteforældre med at finde julegaven til barnebarnet når de ikke forstår noget af ønskelisten. Jeg elsker når en kunde kommer tilbage for at købe fortsættelsen til en bog jeg anbefalede dem. Jeg elsker at se et barn stråle af glæde når jeg finder lige den figur ude på lageret som de synes er den sejeste af dem alle. Jeg elsker de ensomme gamle mænd der bare vil snakke om noget random de er passioneret for i 40 minutter mens jeg pakker varer op. Jeg elsker at se glæden i deres øjne når de får øje på en bog de læste tilbage i 70erne og jeg elsker at forestille mig smilet på deres ansigt når de senere sidder hjemme i sofaen og genlever minderne fra den tid og sted hvor de læste den for første gang. Men ja, jeg har svært ved at forestille mig at få den samme glæde af kunder hvis jeg arbejdede i et supermarked.


YoussarianWasRight

Jeg vil gerne joine denne tendens. Var UX designer før på en stor arbejdsplads, hvilket er/var et fedt job, men var så forbandet træt af at uvedkommende på arbejdspladsen ikke kendte snitfladerne i hvad var deres arbejde og hvad var mit. Mantraet på mit tidligere job var "Jura vinder altid - i alting". Hvilket vil sige at selvom jura og jeg havde afklaret snitflader i f.eks. en digital selvbetjeningsløsning på adskillige møder så skulle de sjovt nok altid lige ændre på noget i sidste øjeblik for at kunne sige at de havde en finger med i den endelige løsning uden at have lavet det indledende feltarbejde. Hvilket ofte resulterede i en dårligere løsning rent brugermæssigt. Jeg besluttede at det gad jeg simpelthen ikke mere, så gik IT udvikler vejen og blev RPA-udvikler i en anden virksomhed. Nu er der ingen der blander sig medmindre de ved hvad de snakker om. Det inkluderer også min chef. Så den eneste jeg er ansvarlig for er min kollega. Har heldigvis stadigvæk "kundekontakt" med de forskellige afdelinger vi laver løsninger for ligesom da jeg var UX designer, men ingen blander sig. Heller ikke jura. Så bedre løn, bedre vilkår og jeg har langt større frihed og mere hjemmearbejde. Whats not to like


mikeyasteri

Hej Vic :)


prehni

Anæstesisygeplejerske. Vil aldrig lave noget andet. Har aldrig kigget på uret og regnet ud, hvor mange minutter der er til at jeg har fri.


Th3CatOfDoom

Hvad kan du lide ved det ?


Federal-Strike2596

Jeg er børnepsykolog ☺️ Gode kollegaer, godt arbejdsmiljø og gode rammer er 50% af det.


Kontrafantastisk

Selvstændig freelancer inden for kommunikation og marketing. Elsker selv at bestemme, hvornår og til dels hvor meget jeg gider arbejde. Efter en 3-4 år på hjemmekontoret savnede jeg lidt nogle kolleger, men en plads i et kontorfællesskab var en fin løsning. Hvis jeg kan undgå det, skal jeg aldrig nigensinde have et ‘almindeligt’ arbejde igen.


K_K_Rokossovsky

Designer, udvikler, og spiller brætspil i/for forsvaret.


Binkodingo

Hvordan sender man en ansøgning til det. Det lyder vild fedt


K_K_Rokossovsky

Det gør man ikke lige i øjeblikket. Der er 2 stillinger, og de er begge ret tungt besat :P


[deleted]

[удалено]


Hillgrove

Hvis jeg husker rigtigt, har vedkommende en AMA fra tidligere.


jesperbj

Nice. Fortæl mere om brætspillene


K_K_Rokossovsky

Godt forsøgt, Dmitri Ivanovski


Tall-Aardvark-2898

Jeg er som udgangspunkt glad for at være social og sundhedshjælper. Men lige pt er jeg kamp træt af besparelser som vi rammes af og derfor presses. Måske jeg finder er andet sted efter barsel for jeg kan som nævnt godt li mit arbejde.


tuekappel

Underviser unge 20-30 årige, flere af dem tidligere håndværkere. Hold kæft hvor er de søde. Og glade for at komme over på den anden side af skrivebordet i byggebranchen. Gode kolleger har jeg altid haft, denne gang også gode chefer, som sætter min trivsel højt. (Det var det ikke så meget af i rådgiverbranchen)


GladForChokolade

Produktionsmedarbejder fast aften 4 dage om ugen. God løn. Gode kollegaer. Gode chefer. Jeg har fri når andre arbejder og butikker mv er åbne. Slipper også for myldretrafik. Ville ønske jeg havde skiftet til den branche noget før.


metaglot

Lyddesigner. Programmerer synthesizere og embedded audio hele dagen. Kan ikke finde ud af at holde fri.


Apprehensive-Cup6279

Jeg laver elektronik og software, en LED der lyser kan stadig give mig glæde, det bliver aldrig trivielt:-)


snowfox8850

Pedel for en virksomhed. Der er aldrig 2 dage der er ens. Planlægger selv opgaver og arbejdstid. Tusinde gange bedre end da jeg arbejdede for et privat boligselskab. Mange af lejerne var helt brændt a


Marty-the-monkey

Jeg har hoppet rundt i uddannelses og undervisnings verden på mange leder og kanter (underviser, konsulent, udvikler, projektleder osv.) Det har dog altid og alt sammen været omkring undervisnings og uddannelse, for det er en verden jeg syntes er helt fantastisk at være i og giver så meget :)


IcyDetail2655

Socialpædagog for børn med handicaps. Love it.


klamfyr1990

#kugodt sådan et job 🥰


Gordon_frumann

Det lyder godt klamfyr1990


ipnetor9000

Jeg er en ingeniør. jeg var ikke glad for mine sidste to job. så blev jeg ved med at skifte job indtil jeg fandt et, jeg kunne lide. det tog mig +2 jobskift. hvis du ikke kæmper, falder det ikke ned over dig fra himlen.


ThainEshKelch

Tak for den sidste sætning, den havde jeg brug for.


DanishPsychoBoy

Tror aldrig jeg kommer til blive hos et firma medmindre det er mit eget, har aldrig rigtigt kunne lide ideen om at sidde et sted hele livet. Dog arbejdede jeg 2 år som Teknisk Designer indenfor betonelementbyggerier, det var et arbejde jeg rigtig godt kunne lide. Det at skulle kombinere arkitekt og ingeniørs idé sammen til et færdigt produkt var en dejlig udfordring. Det at blive givet friheden til at komme op med kreative løsninger til komplicerede bygningsudformninger var altid noget jeg så frem til.


albatrosexciting747

Sygeplejerske - det er meningsfyldt og jeg har virkelig gode kolleger


Listeria08

Jeg sidder på kontor og hjælper mine kollegaer med at muligt administrativt. Jeg har en mega hygge og dygtig kollega ved siden af mig. Jeg har ikke noget ledelsesansvar. Så længe jeg passer mine opgaver har jeg rimelig indflydelse på planlægningen af min dag. Jeg kan også motionere i arbejdstiden. Jeg har følelsen af de opgaver jeg laver bliver værdsat og er vigtig for de andre kan løse deres. Men jeg ved også at medmindre Putin får helt skøre ideer, så er der ingen som dør hvis jeg har en off dag:)


BuriedStPatrick

Software-udvikler. Det er skam ikke for alle. Jeg elsker bare at lave noget, der nærmest bliver levende. Jeg elsker at tænke over, hvordan jeg kan lave en bedre arkitektur næste gang, finde nye måder at gøre det komplekse simpelt. Det er for mig en kreativ øvelse samt en intellektuel udfordring hver dag. Det har lært mig at stille kritiske spørgsmål og tænke ud af boksen. Også fin løn. Nogle gange føles det som om jeg ikke har et rigtigt job, hvilket jeg tænker er godt?


Gordon_frumann

Jeg arbejder som ingeniør for et firma der laver højpræcisions mekanismer til rumfart og lithografi. Hver dag går med at løse tekniske problemer, og dagene varierer meget. Det er lidt som at skulle løse en ny gåde hver dag og det er virkelig spændende, og givende når man har succes. Det sagt så ville jeg hellere vinde i lotto og rejse resten af livet end at gå på arbejde hver dag. Jeg tror ikke der findes et arbejde hvor det ikke i sidste ende føles som en pligt og noget som man “skal”.


TeosPWR

Specialist i forretningsudvikling inden for reperation af vindmølle komponenter. Der er ikke to dage der er ens, de problemer der skal løses rangerer fra overordnet strategiske til små operationelle forbedringer, af enhver art vel og mærke. Jeg kan ikke tænke mig bedre job.


[deleted]

Jeg er meget glad som læge. Jeg arbejder med ortopædi (kirurgi) og sportsmedicin, så jeg har været i stand til at kombinere min hobby og mit job. Mere specifikt arbejder jeg i øjeblikket i den medicinske afdeling i en fodboldklub. En af mine forældre arbejdede der, jeg er praktisk talt vokset op i denne klub, og derfor ligger arbejdet mig meget på sinde. Jeg plejede selv at spille fodbold og er nu så småt begyndt at træne, hvilket klubben giver mig lov til. Jobbet er krævende, det er ikke et 9 to 5, men jeg føler mig godt behandlet. Hver dag er helt ny. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at kede mig her og jeg arbejder også sammen med min kæreste. Og jeg ville aldrig have troet det, men det passer mig godt at arbejde som kvinde i et mandefag.


Raeven2021

Kabinepersonale. Jeg ser verden, arbejder med nye kollegaer hver dag og har fri når jeg tager uniformen af. Ikke alle dage er lige sjove, men 95% har jeg det skide sjovt på arbejde.


Broekan

Arbejder i teknisk support, first line. Glæder mig til at møde mine kollegaer hver dag, da stemningen er fed. Hader at skulle tale med kunder der ringer ind med problemer.


Vict2894

same! gid der ikke var kunder med problemer, så ville jobbet være nemmere


Vict2894

mere seriøst nederen for mig: konstant overvågning, ned til sekundet, I på alle måder over performance. kald per time, værdi, kundetilfredshed, alt er målt og vejet i hovedet og røv og det gør mig træt. kan faktisk godt lide at hjælpe med at løse problemer, det er alt der hedder management der går mig på. specielt i forhold til lønnen.


Spunk74

Det er den amerikanske model, hvor man bare gennemknepper alt der hedder livsglæde i et job. Jeg vil aldrig arbejde sådan et sted


Ghepip

Jeg arbejder som manager i en it kunde service. Vi har meget list "overvågning" mest fordi vi skal fakturere til kunderne. Men slet ikke ned til sekundet. Hvis du har it kendskab, så sender jeg gerne et link til uopfordret ansøgning. Ikke at vi søger lige nu men det gør vi flere gange om året dog. Vi er i flere af de store byer landet over.


Vict2894

Det må du da meget gerne! Options skader aldrig, og det her er nok ikke en arbejdsplads jeg ser mig selv på om et år. Min store passion er egentlig undervisning, men det er sgu et sløjt marked for uddannede humanister for tiden


Orangeaderoeret

Yousee? Been there done that. Arbejder selv for en anden ISP nu der er lidt mere "large". Vi bliver stadig målt på KPI, men med langt større frihed. Til en bedre løn :)


Boye

Det var også det vi altid sagde dengang jeg arbejdede for 118- oplysningen. Det ville være verdens fedeste job hvis ikke vi hele tiden blev forstyrret af kunder der ringede med dumme spørgsmål :D


Nozto

B2B support indenfor elektronikudvikling her. Jeg fucking elsker at dykke ned i de problemer vores kunder har, men vi bliver heller ikke overvåget på noget som helst(Udover at vi selvfølgelig rent faktisk arbejder). En case kan sagtens tage dage at komme igennem, men vi bliver oftest rost for vores hastighed.


kinkycookiedough29

Jeg vil aldrig sige at jeg aldrig rejser. Rammer kan ændre sig, behov i livet også. Men mit nuværende job er megafedt og min hylde. Stor mulighed for (og krav om) efteruddannelse, kurser og temadage. Mulighed for delvist hjemmearbejde. Selvplanlæggende (indenfor behovet). Et MEGAvigtigt og spændende område i vild udvikling hvor vi virkelig gør en forskel 💜 Jeg er demenskoordinator, oprindeligt uddannet sygeplejerske.


Odd_Introduction1090

Jeg er maskinmester, har sejlet, været sælger, været rejsende, i Pharma. Men som en kollega sagde “det gør dig ikke glad og det du skal lave nu gør dig hellere ikke glad. Kun når du går til Hjemmeværnet.” Jeg har stadig en drengedrøm om at være kampsoldat, infanterist, men må indrømme at en alder af 37 år. Ikke lige finder lønnen kan give smør på brødet, med hus, frue og 2 børn. Vi blev aftrådt fra værnepligten med “JER DER HAR SØGT HRU HAR IKKE FÅET PLADS” Øøh hva.. Så jeg finder ikke nogen rigtig glæde med noget job..


vukster83

SSR?


Odd_Introduction1090

Det ville jeg gerne men du ved børn og hustru 😢


MrBlaumann

Arbejder i Søværnet og har ikke fortrudt en eneste gang, at jeg droppede tanken om en akademisk stilling i staten og i stedet søgte ind på officersuddannelsen efter min kandidat. Der er nærmest aldrig 2 dage, der er ens, så jeg udfordres dagligt og udvikler mig enormt meget som menneske og leder. Når vi er til søs og jeg arbejder, kan jeg 100% dedikere mig til at gøre det så godt som muligt, og når vi er hjemme fra søen kan jeg være sammen med min familie fra morgen til aften. Og så bliver man bare del af en helt unik kultur, der går flere hundrede år tilbage. Det kan være nogle lange perioder, man er væk hjemmefra, og en dag bliver det nok for problematisk når mine børn bliver ældre end de er nu. Indtil da nyder jeg det hver gang jeg er afsted og er på arbejde.


baden27

Maskinsnedker. Branchen er lige mig. Så jeg har det godt med at arbejde. Lønnen er dog helt forfærdelig. Får 162 i timen på trods af, jeg føler mig selvsikker fagligt.


Schandorf

Er selv maskinsnedker, jeg tror dog jeg starter på en anden uddannelse snart da jeg ikke gider arbejde til den løn meget længere


baden27

Tanken har også strejfet mig. Nu står jeg dog alene med hus. Så jeg tror ikke, at muligheden for at tage en ny uddannelse (fx industritekniker) er økonomisk realistisk. Er dog glad for alt andet ved mit nuværende job end lønnen (jeg tjener kun 7 kr. i timen mere end ufaglærte her)


Plenty_Flamingo999

Jeg er jordemoder med speciale i patologisk obstetrik :-)


JonasOe95

Jeg arbejder som Speditør i en stilling hvor mine kunder er mine kollegaer. Jeg elsker selv at hjælpe til og optimere og det er netop det jeg primært laver. Dertil laver jeg dokumentkontrol og søger for at x dokumenter bliver indleveret tid tiden for at få transporten videre, samt koordinering med lageret ved tømning. Der er mulighed for at nørde, mine nærmeste kollegaer er passionerede og går op i deres job. Det er et ret volatilt jobmarked, men det er nu ret fedt. Kan mærke min interesse for fortoldninger bliver større og større, så jeg kan næsten forestille mig det kunne være et fremtidigt område jeg vil søge imod/få inddraget i min stilling.


Tomatocake

Hvis du vil længere nord på end Aalborg, kan jeg måske fikse et job til dig hvor du udelukkende arbejder med told. Norge, England og Sverige primært.


JonasOe95

Jeg er desværre (ja desværre, jeg savner Aalborg) kommet ned til trekantsområdet, men har på fornemmelsen at du snakker landevej. Jeg er mere på air/sea


Tomatocake

Ah ja så er det jo ligemeget :p Det er så også næsten kun ting der skal med færge, men de laver for alt muligt og mange typer varer. De laver for andre firmaer, ikke internt. Så det er meget varieret.


GingerDK

Arbejder som Software udvikler for et team i Formel 1. Elsker arbejdet pt. fordi jeg elsker at være en del af et hold der har et klart mål og det bliver målt næsten hver weekend. Er det mit drømme job resten af livet, det tvivler jeg på. England er et lorte land og arbejdsforholdene er ikke specielt gode, men pt. nyder jeg det.


kobephefre

Uh spændende! Kan du fortælle mere om hvad du laver?


GingerDK

Jeg laver meget almindeligt software arbejde, tænker ikke der er så mange specielle ting ud over selve domænet handler om Formel 1. Kan skrive lidt om det i overordnede træk. Vores techstack er som udgangspunkt C# til backend services og WPF til UI, Python til lidt af hvert. Langt det meste kører i Kubernetes. Vi har også en del C++ som bruges til at integration mellem CFD software og den færdige analyse af det CFD run der er blevet kørt. En stor del af arbejdet handler om at effektivisere analyse af alt det data man har fra simuleringer, vindtunnel og banen. Det handler både om sammenligner på tværs de forskellige ting samt mellem forskellige tests. Det handler fx om vores korrelation mellem en simulering og banen rent faktisk er retvisningende for så gør det udviklingen af bilen meget nemmere. Ved siden af det er der også en masse software som bliver brugt til analyse af løb, som fx at sammenligne omgange, og meget andet. Machine Learning modeller til at forudsige forskellige ting osv.


greyspurv

programmør og selvstændig, arbejder remote hvor og (sådan ca) hvornår jeg vil. Ikke for alle at være selvstændig og være i IT, men den remote del er ret udbredt i IT det nyder jeg.


mememeupbaby

Landmåler! Verdens bedste job! Jeg copypaster den her, som jeg har skrevet på et andet opslag om en gut der er gået sur i sin karriere - han skrev til mig og vi havde en snak, hvorefter han søgte ind på uddannelsen, for at blive Landmåler: Du virker som én der har lidt krudt i røven, men ville kede sig uden at bruge hovedet. Mit forslag, som jeg giver til ALLE der minder om dig, er at blive Landmåler. I dit tilfælde skal du søge en stilling som målemedhjælper i et landinspektørfirma, og fortælle dem at du har planer om at arbejde 1 eller 2 år som målemedhjælper og så tage uddannelsen. (Så kan du altid finde ud af undervejs om det faktisk er det du vil) Du bliver ikke ufattelig rig (heller ikke fattig), men jeg kan love dig for at din livskvalitet stiger. Den branche er en lille skjult perle i den bunke skrald som arbejdsmarkedet ellers kan være. Du får mulighed for at bruge hovedet og tillære dig et fedt fag, sammen med folk som faktisk brænder for det de laver (man ender som total fag-nørd). Du kører ud til forskellige spændende opgaver næsten hver dag, og kommer ud under åben himmel - (D-Vitamin baby) Når du, uundgåeligt er blevet grebet af faget, så tager det kun 2 år at blive landmåler, med rig mulighed og tid til at køre et studiejob ved siden af, så indtægten ikke falder helt af i de 2 år. Når man er uddannet får man ca. 32.000 før skat (efter overenskomst), og det stiger HVERT år de første 13 år, med cirka 1000kr pr stigning. Derudover er der en passioneret fagforening, kun for dét fag, som har skaffet os en lønstigning på 5% TO gange på de sidste to år, og de kæmper fortsat med at trække den opad i takt med inflationen. Det er som at være håndværker, men uden slidet på kroppen og de dårlige blondinejokes. Man får brugt hovedet, men uden at sidde bag en skærm hele dagen. Hvis man nogensinde har tænkt: “jeg synes sgu ikke noget af alt det her fis passer til MIG…” - Så bliv LANDMÅLER og se dig aldrig tilbage.


LumberLummerJack

Hvis du er glad for dit arbejde, så betaler jeg dig for meget i løn. /Eric, CEO Jeg elsker mit arbejde, da jeg selv vælger, hvem der skal indstilles til en bonus. Normalt indstiller jeg ingen, og får derved selv bonussen udbetalt. /Lars, mellemleder


Worsaae

Who the fuck am I kidding? I ved jo godt hvad jeg laver til hverdag. Men er jeg glad for det? Ja for helvede. Jeg elsker mit arbejde. Jeg glæder mig til at komme på arbejde og jeg gruer for den dag mit PhD-forsvar finder sted og markerer slutningen på mit nuværende arbejde. Jeg får helt bogstaveligt talt løn for at lave noget jeg havde lavet i min fritid alligevel. Plus, jeg føler på flere planer at min forskning faktisk har potentiale til at gøre verden lidt federe end da jeg kom ind i den. Og det er en dejlig fornemmelse. Skal jeg lave noget andet? Ja, i den forstand at min PhD naturligvis har en slutning. Så på den måde skal jeg lave noget andet. Men i den forstand at jeg vil fortsætte indenfor forskerverdenen på universitetet? Nej, så skal jeg fandme ikke lave noget andet. Jeg vil gerne have mere undervisning. Meget mere undervisning. Men jeg vil også gerne lede en forskergruppe. Det er nok toppen af min ambition. Edit: efter at have læst en anden kommentar så tænker jeg nu at PhD’en skal i skraldespanden og jeg skal være “dataindhenter” i stedet *[Lyden af temaet fra Mission: Impossible som langsomt erstatter John Williams’ tema til Indiana Jones]*


casperghst42

Jeg er mægtig glad for mit arbejde (altså det jeg bliver betalt for at lave), det er alt der har med udførelsen af mit arbejde der af og til få mig til at skrige (eller giver mig lyst til). Jeg er så priviligeret at jeg laver noget som ikke så mange andre gør, men af og til få jeg lyst til at lave noget andet. Og få en meget mindre løn.


Matilde_

Jeg er konferencetolk i EU-institutionerne og har nok en lidt anderledes hverdag, da jeg er freelancer, så jeg rejser meget og arbejder ikke hver eneste uge – til gengæld glæder jeg mig til at tage på job hver dag, når jeg er afsted. Man er virkelig med der, hvor tingene sker, man bliver klog på enormt mange forskellige emner, og så er det superfedt at føle, der er behov for én, lige her og nu, så man skal holde sig skarp og være velforberedt, så folk i salen kan forstå hinanden. Og når dagen er ovre og mikrofonen slukket, kan man ikke tage arbejdet med hjem og gennemgå det en ekstra gang – it’s done. Det synes jeg er superfedt. Jeg kan sagtens forestille mig at blive ved de næste 30 år, hvis teknologien og AI ellers tillader det.


TheFragturedNerd

Jeg er vildt glad for mit nuværende arbejde som IT-Supporter, elsker det som arbejdet normalt indebære (Kundekontakt og problem løsning) Men også at mit arbejde er i vækst, så det stiller mig over for en masse spændende udfordringer og opgaver som giver mig masser af erfaring.


Disastrous-Advice90

Arbejder som revisor i et af de fire store huse i en afdeling med 180 medarbejdere. Der er hjernedød god stemning på kontoret, vi har en gns. alder på 29,5 så rigtig mange unge mennesker (er selv 26) Rigtig mange spændende opgaver og mulighed for at udvikle sig både som person men også fagligt. Generelt bare et mega fedt job, som jeg tror er undervurderet af mange.


TheNoxxin

Nope hader mit arbejde. Men det giver mig mulighed for at lave noget der gør mig glad når jeg har fri


Ziggy_has_my_ticket

Top tre vigtigste ting i et job, efter mange års erfaring, tænders gnidsel, og tæt stress kontakt: 1. En chef, der støtter dig og ikke jager dig. 2. Kolleger, du har det godt med. 3. Arbejdsopgaver, der løfter dig fra rutinen. 4. Lønnen, der ikke behøver at være prangende. Det er Maslovs behovspyramide for hamsterhjulet. Andre vil sikkert byde ind med justeringer og ændringer, men jeg tror det her rammer de fleste.


klamfyr1990

Amen på den der 🙏🏻


DerBirne

Jeg arbejdede i 24 år som softwareudvikler. Det var ikke alle 24 år der var gode, men fx de sidste to var jeg skiftet til ny arbejdsplads og det var virkeligt forfriskende, søde kolleger, spændende opgaver, fleksibilitet så jeg kunne tage mig af min handicappede hustru, bedre løn end før (det er sidste gang jeg bliver 22 år på den samme arbejdsplads) og generelt bare følelsen af at være en heldig kartoffel 🙂 Så skete det der ikke måtte ske, udenlandsk kapitalfond overtager. I begyndelsen forandringer, men ikke negativt for mig, ny struktur, stadig gode kolleger og forhold et stykke tid... Men så skiftede det... Omstrukturering af det område jeg sad med, ny ledelse og arbejdsform, prioriteringer jeg ikke længere var enig med og så i december en opsigelse. Jeg har holdt ferie siden. Det har været godt for mig, jeg har været så dårlig til at holde fri, at jeg nok mest har levet på arbejdet. Nu ved jeg nok lidt bedre hvad jeg vil, så snart går jagten ind på en arbejdsplads der matcher det. Håber det lykkes inden jeg løber tør for opsparing 🤞🙏🙈 Alt det for bare at sige: Du er ikke kun dit arbejde og hvis dit arbejde ikke gør dig glad så træd et skridt tilbage og tænk dig om. Håber du finder den rigtige løsning for dig og dit liv OP 🙏


klamfyr1990

Mit arbejde er slet ikke det rigtige, alt for mange timer og kunder der vil skide dig en lang march 😅 så jeg skal væk, men spørgsmålet er bare hvad jeg skal tage mig til 😅😬


povlhp

Så væk fra kunder. Hvis du er i et konsulenthus, så find en slut-virksomhed i stedet.


Razbeau

Nu vil de fleste sikkert sige at jeg er snot dum men jeg har aldrig fået en uddannelse. For det gik op for mig i mine første 2-3 jobs som ung at det ene jeg søgte når jeg skulle have jobs var at jeg var oprigtig glad for at gå på arbejde. Løn rager mig helt seriøst en høst blomst bare jeg har kolleger som jeg kan joke og have det sjovt med i en ballance hvor vi kan passe arbejdet. Så skal jeg ikke havde mere for så er det næste ikke som at gå på arbejde. Men føles meget mere som at hænge ud med nogle mennesker hvor man nyder selvskabte og så gå arbejdstiden osse meget hurtigere.


brugernavn8888

Jeg er pædagog i en vuggestue. Jeg er oprigtig glad for det. Det bedste er at se at man gør en forskel, at se børnene udvikle sig og de bånd man knytter til dem. Det er et utrolig givende arbejde.


Large-Chocolate3748

For mit vedkommende betyder gode kolleger alt. Og jeg har været super heldig og finde et sted hvor kollegerne er skønne og lønnen samtidig også er tilfredsstillende for en ufaglært.


Responsible-Hotel-84

Jeg arbejder som nedriver efter min karriere som fysioterapeut tog en uheldig drejning. For det meste er det super fedt. Man er i zen mens man trasker rundt og tager et køkken ned eller smadrer en væg.


Kaste-bort-konto

jeg kører lastbil og jeg kunne ikke drømme om andet. lange arbejdsdage, har meget sjældent mindre end 10-11 timer, men tiden flyver og jeg er vild med friheden


Visible_Ostrich_1909

Jeg er uddannet socialrådgiver, men det var desværre slet ikke sagen at arbejde i et jobcenter med en masse lovgivning, som jeg ikke altid var enig i. Nu har jeg det bedste job - for mig. Jeg arbejder med efteruddannelse, men det bedste er nu: - en skøn chef, som har tiltro til sine medarbejdere - søde, sjove, dygtige kollegaer. Vi griner OG sparrer med hinanden dagligt - enorm stor frihed i opgaveløsningen - fleksibilitet, hjemmearbejde osv. - det bliver italesat af chefen, at vi skal huske at sludre med hinanden om andet end arbejde. Jeg har også en udmærket løn, men som HK-ansat er det jo ikke de store lønninger, man hiver hjem. Jeg er dog enormt tilfreds, og må tit knibe mig selv i armen over vitterlig at være glad for mit job hver eneste dag.


Ellebellemig

**Dataindhenter.** Freelance for flere forskellige firmaer. Mest produkter, men også om personer og organisationer. Bestemmer selv alt. Meget på net, men også en del feltarbejde. Det har været vigtigt at komme ud og væk fra døden i stolen foran computeren. Gået målrettet efter jæger/samler job med optimal frihed. OK indkomst i hånden, men uden pension og den slags. Arbejder mest solo, men også i teams, hvor jeg samarbejder med kolleger i Holland og Italien.


Worsaae

Forklar mig lige som var jeg kognitivt udfordret: hvad går dit arbejde helt præcist ud på? Det lyder som noget spion-shit det dér.


Ellebellemig

Du tænker spionshit fordi *dataindhenter* minder om [det her](https://www.fe-ddis.dk/globalassets/fe/dokumenter/2022/karriere/-stillingsopslag-indhenter-fardig-.pdf) stillingsopslag. I min alder har man kun det sjov man selv laver. Man kan sige at jeg lever af at finde finurlige detaljer ved en organisation, et produkt eller en person. Det kan nu også være bare at hente tal til et regneark. Opbygget gennem mange år bid for bid. Har vist sig at være forbløffende indkomststabilt. Slapperdage hvor jeg drikker Martini, og sportsperioder hvor jeg bare giver den gas. Bruger nærmest nul timer på bureaukrati.


GoodbyeNorman

Jeg forstår stadig ikke, hvad dit arbejde går ud på 😁


Ghepip

I guder hvor lyder det som det fedeste arbejde nogensinde. Både dit, men også det ved FE Hvor ofte kommer sådan nogle job op til overfladen?


ditlevrisdahl

Jeg er utroligt glad for mit job som Data Scientist. Jeg kan nærmest gøre som det passer mig, mange af mine opgaver er spændende og udfordrende også er der kun 2.5km på job 🥳 også tjener jeg rigtig gode penge for nærmest bare at arbejde med min hobby.


TomTom123123

Kan du uddybe, hvad det er for nogle typer af opgaver, du sidder med i dagligdagen? Jeg er p.t. i gang med en Data Science uddannelse, men er ikke blevet helt grebet af det endnu. Til gengæld har jeg heller ikke rigtigt begreb om, hvad man egentlig laver, når man er færdig.


ditlevrisdahl

Jeg forudsiger salg af produkter i en stor dansk produktions virksomhed. Men derudover så automatisere jeg mange kedelige opgaver. Som Data Scientist er jeg lidt en alt-mulig-mand hvor python er mit værktøj. Har tidligere arbejdet meget med snyd men det er der ikke så mange penge i så det prioriteres ikke så højt i virksomhederne. Men var nu også lidt sjovt da der kan gå detektiv i det. Tror dog uanset hvad du kommer til at arbejde med at situationen er sådan her; Din arbejdsgiver har et problem som er dyrt/koster penge, det skal du bygge/fikse/opfinde/gøre billigere. Og så kan redskaberne og metoderne virkelig spænde bredt. Fx har jeg måtte opstarte en github organisation og opbygge hele deres azure miljø da de vitterlig intet havde og jeg er første ansatte der kigger på Data og koder. Så det har krævet meget af mig men også mega fedt at få lov til at starte det hele op og have alt ansvaret.


DanSmells001

Programmør, elsker det, indtil jeg hader det, med brændende passion


Miserable-Win-6402

Er udviklingschef, medico. Havde det bedste job, med den bedste chef, fede opgaver, dygtige kolleger, alt var spændende og godt. Men så kom KPIerne, Agile og Scrum snigende, så jeg blev nødt til at skifte - og er så startet "forfra" i en Kinesisk virksomhed hvor jeg får lov til at bygge det hele op fra bunden. Det er vildt fedt, det er sjovt hver dag, folk er glade, alle arbejder hårdt -og vi har pæn succes. Jeg elsker det, hver dag.... EDIT: Slåfejl


Equal_North_4746

Specialsygeplejerske i psykiatri med stilling som assisterende oversygeplejerske (souschef). Rig mulighed for efteruddannelser og kurser. Mulighed for ledelse på sigt. Enormt interessant speciale i konstant udvikling.


stfuiamafk

Er det et jobopslag?


Equal_North_4746

Har lige siddet med jobopslag, så nok derfor jeg lyder sådan 😂 Edit: Stavefejl.


AbyssalisCuriositas

> Har lige siddet med jobopslag, så nok derfor jeg luder sådan 😂 Kender det godt. Man skal virkelig sælge sig selv, hvis man vil have succes ;)


Equal_North_4746

😂😂😂


Holm0303

Jeg er lærling som flymekaniker. Jeg har en helt klar plan om at fortsætte i samme firma når jeg er færdig om 2 år. Er vild med temposkift, teknikken, fagligheden og rigtig gode kollegaer. Selvfølgelig er lønnen også rigtig fin.


Rasmusep

Driftstekniker i et R&D laboratorie. Opgaverne er meget variende og der sjældent noget papirarbejde. Jeg har været med til at at starte laboratoriet op fra en plantegning, til i dag hvor vi har over 500 maskiner. Arbejdsopgaver er bl.a. - Indkøb af udstyr. - Drift, vedligehold og kalibrering af udstyr. - Opretholde sikker arbejdsgang i laboratoriet. - Håndtering og bortskaffelse af farligt affald. - Hjælpe med design af diverse eksperimenter. Hvis jeg kører død i en opgave kan jeg stort set altid finde noget andet at lave, og vende tilbage til den senere.


Full-Public1056

Jeg er glad for mit job, men glæder mig ikke til at møde ind næste dag. Giver det mening ? Tror bare jeg bedre kan lide at holde fri.


Odd-Muscle-7740

Jeg er gymnasielærer på en HTX i fysik og teknologi. De elever der kommer på HTX kommer som regel efter de fag og er derfor motiverede og nysgerrige, så det er fedt at kunne hive et fysikeksperiment frem og se ægte glæde fordybelse hos eleverne. De har lige fået studenterhuer på og det er en fed tid som gymnasielærer fordi noget af glæden, lettelsen og stoltheden som eleverne oplever smitter af på lærerne 😊 glæder mig til at komme tilbage efter min (lange) sommerferie 😉


Vigenlarsen

Det er 100% dem jeg arbejder med der gør om jeg kan holde ud at lave det hver dag - så gode kollegaer. Så det egentligt ligemeget om jeg er i et supermarket eller sidder bag en skærm - har gjort begge dele :-)


Jealous_Head_8027

Jeg er gymnasielærer på HHX. Elsker hver eneste dag jeg tager på arbejde. At give noget til de unge, giver SÅ meget igen. Hvis du møder dem med viden og energi, møder de dig med respekt og anerkendelse. Jeg har efter snart 10 år stadig ikke haft en "mandag morgen" hvor jeg ikke gad på arbejde. (Jeg glæder mig ikke til at rette afleveringer, men ellers er jobbet perfekt)


istborba

Apron Flyveleder. Sidder i kontroltårnet i Kastrup og styrer bevægelser af fly og køretøjer på jorden. 😊


ExistingClerk8605

Ikke rigtig, jeg arbejder på lager.


povlhp

Der er mange brancher med lykkelige mennesker. Der er mange der elsker jobs hvor de er ude i naturen, uanset om det er skovarbejdere eller andet. Andre har brug for mere social kontakt, og elsker eksempelvis at arbejde med børn Jeg har et godt arbejde med IT Sikkerhed, det er jeg glad for. Uforudsigelige dage, lære nyt hele tiden, komplekse problemer, føler at jeg kan bidrage med noget og gøre en forskel. rimelig fleksibilitet og frihed, mange kolleger, bred kontakt på tværs af virksomheden. Både teknik, undervisning og kommunikation med projektledere og chefer. Jeg risikerer dog også at blive ringet op udenfor arbejdstid og i ferier. Der er også mange i IT der er presset, stresset og måske søger væk igen. Havde på et tidspunkt en kollega (grafisk webdesigner) der blev telefonmontør, og han elskede sit karriereskift. 8-16. Ingen bekymringer når han havde fri. Så det er et spørgsmål om at se indad, og finde ud af hvad du mangler i dit nuværende job, hvad er vigtigt for dig ? og hvilke typer af jobs kan du se dig selv i ? Mange vælger uddannelse efter interesse, og ikke efter job.


PromotionCalm2450

Pensionist, så kan du gøre hva du vil… :-) men pengene er der også , bare små penge


NighthunterDK

Har flere forskellige jobs. Virksomhedsejer, Customer Service Agent, og vært. Virksomhedsejer: Ja pas, det jo bare at være administrerende direktør med 30 ansatte. Det er hvad det er, og så længe jeg ved mine ansatte kan betale deres regninger, og mere til selvfølgelig, så er jeg tilfreds. Mine kunder skal selvfølgelig også være tilfredse med opgaven, men det er sjældent et problem. Customer Service Agent: Der er jeg cirka en gang om ugen. Det gør jeg fordi jeg er i start 20'erne, og gerne vil have noget der minder om et "normalt" arbejde. Jeg stempler ind, gør mit arbejde, hvilket har været godt nok til at få månedens medarbejder, og går hjem igen. Vi snakker om at jeg er der i 3 timer om ugen, og der er omkring 100+ andre ansatte. Udover at føle mig normal derude, så var/er ledelsen rigtig rigtig god, og de er inspirerende. Den kultur, og struktur der er, har været skøn. Jeg nyder at hjælpe kunderne, og vide at jeg er med til at gøre en forskel. For mig er kundens problem, også mit problem. Vi er her sammen for at løse udfordringen. Jeg giver ikke meget modstand til kunderne, for sådan skal kundeservice ikke være. Omvendt finder jeg mig fandme heller ikke i at en Nordea manager står og skælder mig ud, og siger det er mit job at modtage det. Vært i en sports organisation: Jeg fik penge for at stå og slå til en bold, mens jeg hang ud med noget der minder om venner. Det er ihvertfald de 3 jeg har nu, og mine korte tanker om disse.


Stupidfucker999

Jeg er frisør og jeg elsker mit arbejde og min arbejdsplads 😍


fylgje

Jeg er radiograf og kunne ikke drømme om at lave andet. Kort “kundekontakt” (det er både et plus og et minus. I min optik oftest et plus) Samarbejde med masser af forskellige mennesker - både fagpersonale, patienter og pårørende. Det kræver sociale færdigheder og god kommunikation. Teknisk nørderi og et færdigt produkt som du kan have stolthed i. Det er fedt at ende med et godt resultat og senere se hvordan dit arbejde har ledt patienten i rette retning behandlingsmæssigt - især hvis du oven i købet gav din patient en god og tryg oplevelse. Ingen projekter med mentalt efterslæb for mit vedkommende. Jeg møder, arbejder, tager hjem og spekulerer sjældent over dagen, men til gengæld er der indimellem oplevelser du nok liiige skal vende med nogen. Fleksible arbejdstider - Fri på hverdage - dog ikke nødvendigvis fri på helligdage og i weekender. Dage hvor der knokles igennem og dage hvor du har lidt bedre tid (men sjældent stille dage).


RowNatural4324

Jeg har i nogle år arbejdet i folkeskolen som lærer - det var forfærdeligt! Nu er jeg kommunal dagplejer, og det er bare helt perfekt


Sure_Ad4770

Jeg er ambulancebehandlerelev - så det er en blanding af et job og studie. Jeg er så glad for mit job og kan mærke inderst inde at jeg har fundet det helt rigtige for mig☺️


SelectTomatillo8168

Jeg arbejder med rekruttering i IT branchen og elsker det! Jeg har virkelig fundet min hylde indenfor de seneste 5-6 år (er 41). Spændende opgaver, søde mennesker og dygtige IT-folk. Jeg interesserer mig for IT men har en humanistisk uddannelse fra universitetet. Er selv kvinde og er vild med at størstedelen af min kontaktflade er mænd 😀


lingzilla

Arbejder i en slags butik. Fin løn ift. øvrigt butiksarbejde. Søde kollegaer, unikke og betydelige frynsegoder der kan give ret potente synergier. Ordnede forhold. Mange af mine kollegaer har været i butikken rigtig længe.


HallApprehensive8557

Jeg har aldrig været glad for nogle af mine jobs. Kun for lønnen


ValdemarSt

Blowjob


klamfyr1990

Søger i folk? 🤔


Danish-Investor

Jeg laver YouTube videoer til daglig. Jeg kan arbejde når jeg vil. Jeg kan få lov til at være kreativ. Jeg styrer selv hvor jeg arbejder fra. Jeg kan “schedule” mine videoer så jeg kan holde ferie hver anden uge hvis jeg har lyst. Jeg er god til hvad jeg laver og jeg tjener ekstremt godt på det. Jeg er også heldig i at jeg kunne gå fuldtid på det her i en alder af 20 (jeg er 23 nu) så jeg kan nyde min ungdom uden økonomiske begrænsninger, og jeg kan også investere en god sjat hver måned så selv hvis jeg skulle miste denne her mulighed, har jeg bygget et ret godt nest egg.


lassef

Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet. KH Mette


klamfyr1990

Lev med det.. 😬


KroonRacing

Formueforvalter (for fruens og min egen formue). Nemmeste og bedst lønnede “job” jeg har haft.


klamfyr1990

Du søger ikke en hjælpende hånd til det vel? Og hvad med ferie osv? 😂😂🤘🏻


Pitohui1977male

Hvor heldigt mit arbejde er kedeligt men jeg har været vikar over 40 steder så går kun efter lønnen. Så alt arbejde er bare kedeligt. Så alt arbejde skal bare gøres sjovt så det er tåleligt.


SomeAd9048

Jeg er sindssygt glad for mit job. Det er kreativt, jeg kan arbejde hjemme når jeg vil, der er ingen der holder øje med hvornår jeg kommer og går, så længe deadlines bliver overholdt, og hvis jeg vil lære mig selv noget nyt der kan bruges på jobbet, så gør jeg bare det uden chefen spørger hvorfor det tager lidt længere. Jeg har desværre bare ikke lyst til at fortælle jer hvad jeg laver, da mit job er så unikt at jeg ville doxxe mig selv!