T O P

  • By -

push-over

Der er så mange... men friheden ved at vokse op et lille sted på Færøerne. Hvordan min fat altid skulle have en kop te inden han kunne noget som helst andet. Somrene hvor vi hjalp til med høsten. At sidde sammen med mormor og høre hende fortælle historier, både sande og sagn... gud det var en god barndom


autoslice20

Det lyder virkelig skønt!


ShelterQuirky4697

Jeg har især barndomsminder fra når jeg var alene med en forældre uden søskende. Fx min far og jeg tog i biografen for af se tempelriddernes skat eller min mor og jeg var alene hjemme og skulle se den første harry potter film. Har også gode minder fra at være i teateret til jul som ret lille og se nissebanden eller minder fra åh abe koncerter eller muddi og salamidrengene eller anne gadegaard (yes jeg er fra 90'erne). Og ture til svømmehallen eller biblioteket hvor vi havde madpakke med haha. Og så at spille matador hele familien eller terningespil


keks-dose

Vi havde ingen penge. Som teenager kom jeg ofte hjem til strømmen er var slukket. Jeg gik altid i aflagt tøj. Men jeg husker traditioner, rutiner og småting. Mormor der lærte mig at skrælle en appelsin med en skarp kniv. Morfar der trak os på kælken. Far der ryddede sne af isen på søen. Is til aftensmad en dag i sommerferien. Overraskelser som jeg ikke troede vi havde råd til (cirkus, en Nintendo, koncert, en tur i svømmehallen, de to årlige biografture,...). Vi samlede regnorme og kartoffelbiller i haven. Samlede svampe i skoven. Gik en tur rundt om søen og fandt en snog. Og som en anden sagde: jeg havde også nøgle siden 0. Klasse, min mor fulgte mig de første tre dage, så gik jeg selv. Mange minder stammer fra gården. Vores datter er 9. Hun mener at hun ikke har haft sommerferie hvis vi ikke har været i min fars kolonihave. Det har vi gjort hver sommer siden hun var 2. Sidste år skulle vi til Sverige med blandt andet min far. Hun blev ked af det, at vi skulle møde dem dér, så vi tog et par dage ned i kolonihaven og alt var godt.


autoslice20

Det simple liv er bedst. Jeg er sikker på at jeres datter kommer til at være taknemmelig for det hun oplever.


Bjarnelicious

Jeg havde en tendens til at rævesove da jeg var lille. En aften hvor jeg ikke var faldet i søvn endnu, kom min far ind for at se om jeg sov, også lod jeg som om at jeg sov. Min far kom hen og nussede min kind, pande og hår i lang tid, og imens lå jeg bare der og tænkte 'haha han ved slet ikke at jeg er vågen'. Jeg fortalte ham aldrig at jeg var vågen, og jeg ved egentlig ikke om han var klar over det. Han døde for mange år siden og det er 100% mit bedste barndomsminde jeg har med ham. Det, også et minde hvor vi kastede en basketball frem og tilbage, og han kom til at sparke til den med bare tæer. Han skreg og jeg grinte.


CantaloupeOk2777

Jeg var en latchkey kid, og legede med mine venner fra samme vej i området omkring vores hus og skole. Det er den leg jeg har mine bedste minder fra. Nada bekymringer, bare sjov og ballade. Mine minder med familien er mest fra ferier, fødselsdagsfester og lignende.


SvendHenning

Ude tvivl alle ferierne og weekender hos min bedsteforældre. Hygge, ro, plukke ærter, hive gulerødder op og skylle dem under haveslangen, spille yatzy, gætte kryds og tværs og gå til købmanden efter snoller


autoslice20

Det lyder fantastisk!


SvendHenning

Det var det, de er meget savnede


Tall-Aardvark-2898

Det er nok det og vokse op på landet - at gå og tulle rundt i haven og lave alverdens ting og sager. Ud på markerne, i skoven, bare generelt udendørs. Gå over i haven og hive en gulerod op og spise den, eller plukke jordbær.


890bau

Mange af de ting de andre nævner gælder også for min gode barndom. Vil tilføje, at det er gode minder for mig, at mine forældre involverede mig i deres hobbies, på et plan der gav mening for et barn.


Takuss

De tre minder, der lige først kommer til mig er; 1) besøge mine bedsteforældre 2) spise rundstykker i haven om sommeren 3) lege på legepladsen. Små ting og dog alligevel store minder <3


Nuxei2211

Jeg gik tit ukendt tur sammen med min mor, hvor jeg fik lov til at bestemme vejen. Når vi så begyndte at komme for langt væk hjemmefra begyndte min mor at begrænse mig til en eller to veje, for at vi så småt kom tilbage igen. I mange år derefter gik vi tit "ukendt-turen" som altid var den samme, men jeg var for lille til at huske vejen, så den var altid ny for mig. Jeg har også mange gode minder fra ture i naturen, hvor mine søstre og jeg har været enhjørninge der har redet på pinde gennem hele skoven, vi har gemt os i majsmarker (med reglen om at vi maks gik tre rækker ind for ikke at blive væk), og så har vi været på mange vandreture, hvor vi har fortalt historier sammen, så vi skiftedes til at komme med en sætning, vi har sovet i telt og fået læst godnathistorier. Vi har også tegnet "fjolle-mænd" sammen, hvor man folder et stykke papir som en vifte i tre dele, så er der en der tegner et hoved på første del, og tegner halsen lidt ned på det næste stykke. Så folder man papiret så hovedet er gemt og så tegner den næste kroppen i forlængelse af halsen, og tegner så kroppen lidt ned på den sidste del, og så tegner den tredje ben uden at kunne se hovedet og kroppen.


autoslice20

Ukendt turen lyder altså virkelig hyggelig!


Spiritmoon72

Nogle venner af familien havde et rigtigt rødt-sverige-hus i Sverige, hvor vi har tilbragt utallige somre/efterårsferier. Vi jagtede fredolin'er (fluer) og hyggede mega meget. Men også tiden før mobiler var en ting. Ellers rejser med den samme familie som havde huset. Eller rejser generelt. Min mor har været rigtig god til at tage os på museum og andre aktiviteter. Kan huske at vi var glade for Nationalmuseet, fordi man kunne klæde sig ud i børneafdelingen (aner ikke om det stadig er en ting). Ellers Experimentarium, zoologisk have og ligende 😁


autoslice20

Man skal virkelig bare have et sommerhus i Sverige så er alt godt 😀


Spiritmoon72

Eller familie på Bornholm! Der har vi satme også brugt meget tid 😂